Change of plans

2018, du var for vild

Godt nytår! Jeg håbede, at I havde en brag af en fest, hoppede ind i det nye år med dem, I har kært og havde en aften præcis, som I ønskede. Vi kyssede ind i det nye år – det gør vi altid. Denne gang med en vågen Atlas på vores arm, mens de store holdt nytår hos deres far.

At hoppe ind i et nyt år giver mulighed for at reflektere over det forgange, hvad der er sket, hvad man har opnået, oplevet og hvad man ønsker i det nye.

For os har 2018 været et vildt år! Det var året, hvor vi lærte at være en familie på 5. Det var året, hvor vi for alvor satte gang i den store boligjagt og et år, vi gik ind i med masser af drømme og håb. Drømme, der gik i opfyldelse. Vi opgav boligjagten og tegnede i stedet et hus. Et hus, vi nu bor i og elsker. Vi kunne ikke finde, hvad vi søgte, så i stedet skabte vi det. Og ingen den mindste fortrydelse. Det var en vild oplevelse og mere end vi nogensinde havde turde drømme om. Med boligbyggeri og et kommende skolebarn flyttede vi hjem til mine svigerforældre, så Noam kunne begynde på den helt rigtige skole i tide. Noget, vi altid vil være mine svigerforældre helt utroligt taknemlige over. Vi takker for så et fantastisk bagland, og vi kunne ikke have valgt bedre, da vi besluttede os for at rykke nærmere dem, bo tæt på familien, bo tæt på vores bagland.

2018 var også året, hvor Kenneth pludseligt faldt på knæ på vores stuegulv og friede til mig. Det var året, hvor frk blev til frue, hvor vi blev gift og mit efternavn stolt med skiftet ud med hans. Tak, fordi du gjorde mig til din kone ❤️

Og så var det året, hvor Noam blev 6, Theo blev 5 og Atlas fyldte sit allerførste år. Theo begyndte i en privat børnehave tilknyttet Noams skole, og der trives og blomstrer han helt vanvittigt. Shit, han er vokset. Noam ligeledes klarer sin skolegang til perfektion, han høster ros hjem og både regner, staver og læser på livet løs. Og så er det året, hvor jeg tog mig modet til at bede om en henvisning, der førte til en diagnose til Noam. En diagnose, som jeg længe havde svært ved at acceptere og som jeg længe følte et ansvar for. Men det er også en diagnose, som åbnede muligheder og gav os hjælp, støtte og rådgivning om, hvad det betyder for Noam at leve med Tourettes.

År 2018 har altså været et begivenhedsrigt år. Der er sket meget på kort tid, vi gik ind i året med mange drømme, og de drømme er alle gået i opfyldelse. Det er for vildt altså. Sådan er det ikke med 2019. For en gangs skyld går vi ikke ind i et år med vilde planer om baby eller bolig. Vi går ind i et år, hvor vi vil forsøge at leve i nuet, hvor vi vil lade tiden vise os, hvor vi ender. Hvor vi tager en dag af gangen. Sammen. Med masser af nærvær og kærlighed. 2019 starter jeg med mit speciale, derefter er jeg omsider færdiguddannet med en flot kandidat i rygsækken og lyst og nysgerrighed til arbejdslivet. Og hvad der ellers skal ske vil året vise.

Rigtig godt nytår ✨

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Change of plans