Quinoa boller med nødder og hørfrø

Tvangsfjernelse af de der stakkels veganerbørn

Jeg bliver simpelthen så træt altså. Forleden florerede endnu en dårlig journalistisk udført artikel fra Ekstra bladet rundt på de sociale medier: forældrene til et barn i Sverige var anklaget for at sulte deres barn med en vegansk kost. Men læste man den originale artikel på svensk, havde det meget lidt at gøre med vegansk kost. Barnet selv havde ikke været interesseret i spor mad, trods det endda var blevet tilbudt diverse animalske produkter, herunder fisk og mejeriprodukter. Kosten havde i virkeligheden meget lidt med vegansk at gøre, barnets forældre havde mistanke om autisme, og sygehuset havde sågar erklæret barnet for både rask og normalt.

Oversættelsen var altså meget ringe, og journalisten havde dårligt sat sig ind i sagen. Men nationen havde dømt anyway. Læste man kommentarerne, var der ingen tvivl om, at alle veganerbørn straks bør tvangsfjernes. Sådan er ordlyden hver gang. Hver evig eneste gang. Som om fravalg at animalske produkter straks er børnemishandling eller forsømmelse. Jeg bliver træt, men jeg tager det også til mig. Er det virkelig sådan, jeg bliver set på?

Tit læser jeg, hvordan man som veganer – ifølge andre – ikke bør pådutte ens børn ens egne kostvaner. But dont we all? Der er vel næppe nogen forældre, okay måske de absolut færreste, som hver aften laver to forskellige retter: en til børnene og en til forældrene? Selvfølgelig viderefører jeg mine kostvaner til mine børn. Med absolut største bevidsthed! Selvom mit fravalg af animalske produkter ikke er normen, er det ikke et mindre valg end tilvalget af animalske produkter. Alle forældre vælger indholdet på barnets tallerken. Alle. Hvis mine børn fik frit slag til alle deres måltider, ville måltiderne højst sandsynligt bestå af kage. Men som den ansvarlige forældre jeg er, så vælger jeg, at det får de ikke lov til. Så nej, jeg står ikke og steger en frikadelle lavet af en hakket gris og serverer til mine børn. Jeg laver gerne frikadeller – men de består af alt andet end animalier. Og det gør jeg for vores sundheds skyld, for miljøet skyld og for dyrenes skyld. Betyder det så virkelig, at mine børn skal tvangsfjernes?

Ifølge Academy of nutrition and dietetics er en fornuftig vegansk kost passende til alle livets stadier. Også til spædbørn og småbørn. Selvfølgelig er det ikke sundt at indtage pommes fritter hver dag, selvom det er vegansk. Men at indtage grøntsager, nødder og bælgfrugter kvalificerer ikke til en tvangsfjernelse.

Som veganer bør man tage et tilskud af b12. Det er det eneste, man ikke kan få gennem en plantebaseret kost. Også dyrene, vi avler og slagter, skal have tilskudet. Drengene får hver dag 0,5 Veg1 vitaminpille, Kenneth og jeg nupper en hel, og Atlas får 1 sprøjt b12 booster hveranden dag. I en vegansk kost er der rigeligt med både kalorier, proteiner, fedt og andre vigtige næringsstoffer, men hvad hjælper det, hvis barnet ikke vil indtage spor, som det er tilfældet med det svenske barn i artiklen. Det er altså ikke kosten, der er et problem i sagen. Så jeg bliver frustreret.

I Danmark står vi med et stigende antal børn, der hvert år kategoriseres som overvægtige. Vi sender hvert år børn på julemærkehjem med problemer med overvægt. Dertil er der jo selvfølgelig også alle de undervægtige børn, som indlægges grundet fejlernæring. Men her står ingen klar med både medier og en høtyv, modsat de to veganske børn, der årligt indlægges for fejlernæring.. de står for skud. Eller forældrene gør. Ligesom forældrene til det svenske barn. Og så kastes alle vi andre veganere ellers også ud foran bussen. Selvfølgelig er 2 fejlerernæret veganske børn om året 2 for meget. Det er klart. Men kan vi blive enige om, at der er mere end 2 overvægtige – og dermed fejlernæret -kødspisende børn? Og det er ikke, fordi jeg vil retfærdiggøre de 2 veganske børn om året. Eller punke forældrene til de overvægtige. Men jeg er træt af den heksejagt, der foregår mod veganske forældre. Jeg ønsker at sætte det i perspektiv. For tværtimod har jeg ikke oplevet en anden gruppe af forældre med større indsigt, viden og interesse for næring og ernæring. Jeg oplever ikke andre forældre, der sætter sig godt ind i, hvor man får hvad fra. At være veganer er fandeme som at tage en halv uddannelse som klinisk diætist. Det samme sagde jeg til min sundhedsplejerske. Hun grinte og sagde præcis det samme: hun oplevede, at de veganske forældre oplyste sig selv og havde enormt meget styr på indholdet af deres mad, hvorfor hun personligt ikke var spor nervøs over at høre, at Atlas er en såkaldt veganerbaby.

I Danmark anbefaler man ikke en vegansk kost til småbørn, så man fravælger helt at vejlede de veganske forældre. Bemærk, at der er markant forskel på, at man ikke anbefaler noget og så direkte fraråder noget. I Danmark anbefaler man ikke kosten pga et forsigtighedsprincip, som skyldes manglende viden og forskning. Og det er endda til trods for, at der er masser af viden og forskning af trække på hos både vores nabolande, England, Canada, Holland og Australien, som altså alle anerkender en vegansk kost i alle livets stadier. I disse lande oplyses der således omkring kostvalget, herunder b12, ud fra et neutralt standpunkt.

Måske kunne de 2 danske børn om året være undgået, hvis der var en bedre oplysning omkring indtag af b12 tilskud. Man kan kun håbe på, at man i Danmark keeper lidt up med udviklingen og trækker på andre landes erfaringer, når nu vi selv mangler. Man kan håbe. Men indtil da er jeg træt af de fordomme og uvidende kommentarer og fordømmelser, jeg ser, når folk kaster om sig med tvangsfjernelser, sekt og uansvarlige forældre-mærkater udelukkende pga vores valg af kost. Et kostvalg, der endda anerkendes af den største diætistforening i verden.

8 kommentarer

  • TAK for det indlæg! Hjemme hos os er vi også veganere og OMG; hvor får jeg tit virkelig nedern ting at vide i forhold til vores kost og min datter. Jeg forstår ikke helt, hvordan man kan være så bange for vegansk kost til børn. Min datter (og en masse andre dejlige veganerbørn) er i hvert fald bevis på, at børn i den grad kan trives på vegansk kost!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er et rigtig fint indlæg med fokus på noget som de færreste har sat sig ind i.
    Som mor til to børn med usynlige handicaps har jeg ofte oplevet, at andre er hurtige til at dømme på baggrund af uvidenhed.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg bliver så træt af sådanne sager. Jeg er ikke veganer eller vegetar. Jeg kan godt lide min hakkebøf – og jeg vil rigtig gerne have lov til at spise den. Du vil gerne have lov til at lade være – og det skal du selvfølgelig have lov til. Min pointe er bare; at jeg bliver træt af dårlig journalistik og af at man skal pege fingre af andre.

    Hvorfor kan vi ikke bare passe vores egen tallerken? Ja, 2 fejlernærede børn er for mange – men i princippet er man vel også fejlernæret, hvis man er overvægtig (og ja, jeg er selv overvægtig, så jeg må gerne skrive det🙈). Men så “fat-shamer” man jo, hvis man kommenterer det. Jeg tænker, at vi skal have begrebet “vegan-shaming” på bordet nu! Ej, men jeg bliver bare så sur over generalisering og at man har så travlt med at påpege, hvad naboen tager på sin tallerken. Har vi virkelig SÅ lidt selvindsigt og respekt for vores medmennesker, at vi har behov for at nedgøre/træde på/kommentere andres valg og få andre til at føle sig “forkerte”.. jeg må hellere stoppe nu – jeg kunne fortsætte hele dagen.

    Btw. al respekt herfra fordi du har overskud til at lave veganermad – jeg har prøvet lidt vegetaropskrifter, såsom ærtebøffer og selleribøffer. Det smager jo fantastisk! Selv min mand kan lide det – det handler bare om ren uvidenhed fra de andres side af.

    Min 2-årige får serveret kød dagligt – men han spiser det sjældent.

    Så lige er spørgsmål – får de nok b12 gennem pålæg? 🤔

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Når noget bliver for ekstremt, er det som regel ikke sundt – det er devicen jeg følger. 🙂 Og ja, mangelfuld og unuanceret journalistik er der alt for meget af!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Spændende at følge med i jeres veganske måltider.. En ting har jeg dog spekuleret på: hvadr I når jeres børn fx er til børnefødselsdage o.l…? Må de fx gerne smage noget der ikke er vegansk hvis de selv har lyst..? Gør I jer tanker om hvordan de skal undgå at føle sig anderledes end deres ikke-veganske venner.?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • simonewissendorf

      Generelt oplever jeg, at der er stor opbakning både i forældre- og personalegruppen i Noams klasse og Theos børnehave. Måske det bare er kulturen på sådan en friskole, men der er plads til mangfoldighed, og ingen stiller sig kritisk ved vores valg. Til fødselsdage er forældrene generelt rigtig gode til at vise hensyn og laver gerne en pizzasnegl uden animalsk til Noam, hvis det er pizzasnegle, der står på menuen. Og ellers har vi fra start sagt, at de endelig gerne må sige til, hvis de føler, at det er for svært eller besværligt. Så medbringer jeg gerne tilsvarende i vegansk udgave. I Noams klasse er også en anden dreng vegetar og en er muslim. Som en af mødrene påpegede er det sådan set en fantastisk mulighed for at lære vores børn at vise hensyn. I Theos kommende klasse er der også en pige, der er vegetar. Vi gør meget ud af at vise drengene, at der skal være plads til anderledeshed og at det er helt okay, hvis man ikke er lige præcis ligesom alle andre. Men måske det bare er kulturen på skolen, for anderledeshed virker bestemt ikke som et issue ☺️ Ift at smage så nej, så har jeg frabedt mig, at drengene får animalske produkter. Når det både er en blanding af sundhed og etik, så vil det være mig så fjernt at give mine børn animalske produkter. Med det sagt så må de selvfølgelig selv bestemme, når de er gamle nok til at tage ansvar for et valg ☺️ men vi oplyser meget herhjemme og snakker om, hvorfor vi gør, som vi gør. Præcis ligesom vi snakker om, at man ikke smider skrald i naturen og at vi bruger bambus tandbørster for at skåne miljøet for plastik. Du ved, alle de der ting, man bevidst vælger at gøre og som man ønsker skal være en del af ens børns dannelse ☺️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • MHM

    Hej Simone. Jeg synes det er fascinerende at kigge ind i jeres vegansk liv og få indblik i hvad man (kan) spise når man lever sådan. Det undrer mig lidt, når du skriver, at spædbørn også kan leve vegansk. Det givet jo god mening hvis man ammer. Men hvad hvis man må ty til MME. Findes der så veganske alternativer? Eller ville du vælge ‘alm MME’?
    Venlig hilsen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • simonewissendorf

      Tak for det ☺️ Der findes vegansk modermælkserstatning, som er lavet på soyamælk, ja. Men det er vistnok noget dyrere, og så er jeg faktisk også i tvivl om, hvorvidt det skal fragtes fra Tyskland, som altså er noget længere fremme end vi er. Så så må man gøre op med sig selv, om det er besværet værd eller om man hellere vil ty til traditionel mme på komælk ☺️

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Quinoa boller med nødder og hørfrø