Amning med ambivalens

At være mor og studerende

Har du nogensinde følt, at der var en bestemt orden, man skulle følge? En helt korrekt, samfundsbestemt rækkefølge for dit liv? “Få din uddannelse, køb et hus, bliv gift og få dine 1,9 børn”? Jeg har vendt det hele på hovedet og gjort det omvendt.

Jeg har faktisk ikke prøvet andet end at studere, mens jeg har haft børn. Altså lige med undtagelse af ganske få måneders arbejde i en folkeskole, inden jeg gik på sommerferie og efterfølgende startede mit studie på uni. Men ellers har jeg altid studeret i den tid, jeg har haft børn.

Med Noam gik jeg på 2. år på læreruddannelsen. Jeg fødte ham lige inden min eksamen. Så eksamen blev udskudt til, at jeg præcis 12 måneder senere vendte tilbage til studiet. Gravid. For der er som bekendt kun 1,5 år mellem Noam og Theo. Derfor fik jeg afsluttet mit 2. år på læreruddannelsen og kunne kalde min dansklærer,  inden jeg atter gik på barsel. Efter endnu 12 måneders barsel med Theo startede jeg så på mit 3. år. Mor til 2, studerende og i øvrigt alene om fiduserne.

Der er fordele og ulemper ved at være studerende, mens man har børn. Det er lidt et spørgsmål om prioritering. For naturligvis er det ikke penge, der er flest af, når man er på su. Til gengæld er der en helt anden tid, end hvis man arbejder 37 timer om ugen. Og selvfølgelig er det både afhængig af ens studie, derunder personlige studieaktivitet og også om man arbejder ved siden af. Men for mig har jeg personligt aldrig nærmet mig et fuldtidsjob – trods topkarakterer 😉

På læreruddannelsen havde jeg mellem 12 og 14 timers undervisning om ugen. Dertil kom der selvfølgelig både lektier, praktikperioder og eksamen. Men jeg formåede altid at jonglere det, således drengene aldrig var de første til at blive afleveret og ej heller de sidste til at blive hentet. Samtidig nød de godt af mine fridage, ingen af dem har nogensinde prøvet at være i gæstedagpleje, og i alle deres leveår har de haft 6-7 ugers sommerferie.

I dag studerer jeg pædagogisk psykologi på uni. Jeg er netop ved at skrive mit speciale på godt 120 sider om relationer og hvordan disse uhensigtmæssigt kan påvirke udviklingen af et barns selvbillede. Det er utroligt spændende, synes jeg selv. I dag er jeg mor til 3, studerende og ret godt gift. Gift med en mand, der er uddannet musikpædagog og arbejder indenfor specialområdet med anbragte unge på en døgninstitution. Det betyder vagter på alle tider af døgnet, alle dage om året. Men vi har begge haft et brændende ønske om, at Atlas ikke skulle i institution, trods han har rundet sit første leveår. Og selvom Kenneths arbejdstider kan være både tosset og skæve, så lykkedes det os altså alligevel at holde Atlas hjemme.

For fordel nr 1 ved at være studerende må være friheden. Mens jeg skriver mit speciale, bestemmer jeg selv mine såkaldte arbejdstider. Jeg tilpasser dem fuldstændig efter Kenneths skema, som altså også har mange fridage. Dem nyder vi så pt ekstra godt af, fordi det betyder, at han kan snuppe Atlas, mens jeg kaster mig over bøgerne. De første 3 uger af mit speciale afholdt Kenneth ekstra barsel. For som studerende går man ikke som sådan på en rigtig barsel. Man tager 12 måneders orlov på studiet med su. Derfor tilgår barslen faderen, som altså kan afholde det, præcis som han ønsker, indtil barnet er fyldt 9 år. Måske Kenneth nupper en ekstra uge, hvis jeg er godt presset i slutningen af specialetiden. Men dertil har jeg så også jordens bedste svigerfamilie, som har en fast, ugentlig dag med Atlas.

Atlas fuldstændig knus-elsker sin farmor og farfar. Han hænger opad Kenneths mor fra det øjeblik, hun træder indad døren, og han bliver 9/10 gange ked af det, når hun smutter. Så selv hvis jeg ikke fik sms-updates om, hvor nem og skøn han er at passe, så kan jeg roligt være tryg i, at han hygger sig med sine bedsteforældre.

For mig at se er der alverdens gode argumenter for at få sine børn, mens man studerer. Naturligvis havde vi ikke kunne bygge vores hus uden Kenneths løn, for man bliver jo ikke just rig af en helt almindelig su og 3 sultne børn i voksealderen. Men det er for mig også noget helt andet, der er så vigtigt, når børnene er små: nemlig tid. Tid til nærvær, tilknytning og relation. Og jeg er helt sikkert mærket af mit studie, det er slet ikke det. Men det er ikke den nyeste ipad, et lille barn har brug for. Det er dets forældre og tid med dem.

Så er der selvfølgelig lige alt det der med manglende søvn. Men jeg forestiller mig ikke, at det er mere træls at sidde med hovedet i bøgerne efter endnu en søvnløs nat end det er at undervise 28 elever, sidde til møde, forberede og evaluere. Det er altid træls med manglende søvn. Altid.

Med børn medfølger også sygdom. Det gør der bare. En institution er en stor bakteriebombe, børn bliver syge. It is what it is. Men som studerende har jeg ikke et ansvar overfor en arbejdsgiver. Jeg skal ikke forsøge at jonglere barnets første sygedag med min mand, bedsteforældre og pasningsmuligheder. Jeg kan studere hjemmefra, hvis det er nødvendigt. Og jeg kan også gøre det om aftenen eller andre tider af døgnet, hvis alt brænder på.

Om lidt er jeg færdiguddannet. Med en flot kandidat kan jeg kalde mig pæd. pæd. psyk, og så skal også jeg ud i erhvervslivet. Omsider. Efter rigtig mange år på skolebænken. Mens Noam og Theo helt indtil skolealderen har levet godt af mit studie med korte dage, korte uger og lange ferier, står Atlas overfor en helt anden hverdag, hvor både hans mor og far arbejder. Jeg ved godt, at vores samfund er struktureret således, men jeg har svært ved at skulle have mit barn i institution i 45 timer om ugen. Jeg har svært ved at skulle misse efterårs- og vinterferie. Jeg har svært ved ikke at kunne holde ham hjemme “bare fordi”, at undvære lange morgener på sofaen, at nøjes med 3 ugers sommerferie og ikke at kunne holde fødselsdags-fri med ham på præcis samme måde, som jeg har gjort med fiduserne.

Den korrekte rækkefølge, som vi som samfund har skabt, behøver ikke være den korrekte for alle. Skulle jeg have gjort sådan, havde jeg ikke fået nogen af mine 3 skønne drengebørn endnu. Jeg frygter, at vi går en travl hverdag i møde med karriereræs, når jeg om lidt ikke længere er studerende. Jeg trøster mig med, at Kenneth fortsat vil have faste fridage, hvor Atlas ikke behøver komme af sted. Og så håber jeg, at vi måske finder en måde, hvorpå hverdagen ikke bare bliver et hjul, der skal køre rundt, men at vi finder en balance og ro i den nye tid, der kommer. Det er måske trygheden i det kendte og utrygheden i det uvante, men generelt har jeg været utroligt glad for at være studerende og mor på samme tid. Og jeg ville naturligvis ikke gøre det om, hvis jeg kunne.

2 kommentarer

  • A

    Jeg faldt lige over dit indlæg, og så blev da det kun mere interessant og relevant for mig, da jeg læste, at du studerer pædagogisk psykologi! Og så er jeg nødt til at spørge: hvordan er det? Og hvilke slags jobs kan man få med den uddannelse? Jeg går nemlig selv og drømmer lidt om at studere det mest fordi jeg interesserer mig for det, efter min pædagoguddannelse, som jeg gør færdig når min barsel slutter i 2020. Men jeg er bare bange for sværheden i det og jobmulighederne bagefter – altså om jeg ender med de samme muligheder som pædagoguddannelsen giver. Håber, det er ok jeg spørger! De bedste hilsner fra A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • simonewissendorf

      Hej ☺️
      Altså jeg elsker studiet. Jeg synes, at det er så spændende med psykologi, at jeg faktisk er ret trist over at være færdig om lidt. Men jeg kan også godt lide at studere, og det skal man også kunne for at tage sådan en kandidat. Den er ret læsetung og det meget er engelsk, da det er primærlitteratur, der læses. Til hver forelæsning har jeg vel haft et sted mellem 100 og 250 siders læsning. Der er så kun 2 dages forelæsning om ugen – resten er selvstudie.
      Mulighederne er mange – især hvis man selv skaber dem. Men det afhænger virkelig af dit fokus. Mange af mine medstuderende har fokuseret på organisations psykologi, mens jeg selv har fokuseret på børns udvikling og trivsel. Dertil er der ppr, at være familievejleder eller lign, som jeg drømmer om. Men hvis man som jeg altid kun har studeret, så er man – trods en flot kandidat – nok nødt til at starte fra start, så jeg satser først og fremmest på et arbejde som lærer indenfor specialområdet her til sommer og derefter arbejde mig videre ☺️

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Amning med ambivalens