Drengelopper

– Ramt af drenge

Test af Zentabox

apr
08

SPONSORERET

Zentaboks er et smart koncept, hvor man får tilsendt vitamintilskud ud fra en personlig sundhedsprofil, der gratis laves ud fra en række spørgsmål om ens kost og livsstil. Således bliver tilskudet tilpasset ens individuelle svar, og man får samtidig råd til at styrke kroppen.

(mere…)

På besøg hos Carriwell

okt
04

SPONSORERET INDLÆG – INDEHOLDER REKLAME

Her midt i eksamensræset med først den ene opgave efterfulgt af den anden, fik jeg i går et tiltrængt afbræk. Jeg var blevet inviteret ud til Carriwell, som ligger ganske få kilometer fra os.

(mere…)

HappyHello

sep
09

REKLAME

Kender I til HappyHello? Jeg faldt over konceptet tilbage i starten af min graviditet og tænkte, at dét skal vi da prøve, når vores novemberbaby kommer til verden, for det lød da smart. Vi har været så heldige at få lov til at teste det, og det er virkelig smart.

(mere…)

Med hænderne fulde

nov
21
Med 18 måneders forskel på drengene kan man vist roligt sige, at vi til tider godt kan have hænderne fulde i en travl hverdag med indkøb, madlavning, studier, amning og børn, der skal kysses og krammes.
Theo har utvivlsomt et stort behov for tryghed, og der er intet andet, jeg hellere vil give ham end masser af tryghed, kærlighed og omsorg. Men det kan være svært at jonglere, når man har en anden lille dreng, der gerne vil hjælpe med alt, men selvfølgelig også underholdes.
Som nyfødt var Noam også en rigtig lille hyggetrold, der ville bæres på. Derfor anskaffede jeg mig en ringslynge. Og jo – den var da god, men jeg lærte aldrig at få den på og strammet nok til selv, så jeg var altid afhængig af en hjælpende hånd og droppede den derfor efter blot et par måneder.
Den her gang er jeg blevet kraftigt anbefalet en strækvikle, som til trods for 5 meter langt stof skulle være rigtig nem at have med at gøre – også når man er på egen hånd. Og det er præcis, hvad jeg særligt efterspørger nu, hvor jeg står alene med begge drenge om eftermiddagen, mens Heine er i skole.

Og ja, de 5 meter stof kan virke helt uoverskuelige. Det krævede da også lige et par youtube film samt en venindes hjælp, før jeg lærte at binde den. Men når først det er lært, er det ganske hurtigt og nemt at gå til. Og så er det skide hyggeligt. Dog er Theo ikke den slags baby, der er særligt begejstret for at ligge sammenkrympet, men det er lykkedes os alligevel at finde en stilling, som vi begge er glade for. Og glade er vi – for Theo får sit tryghedsbehov opfyldt, og jeg får gjort de praktiske dagligdags ting samtidig med, at jeg hygger med Noam.

I går lykkedes det mig sågar at have Theo i viklen, Noam på armen og alligevel få aftensmaden på bordet til tiden – alene vel og mærket. På sådanne dage kan man ikke undgå at føle sig lidt som en supermor, men jeg kunne ikke have gjort det uden min strækvikle fra Mamaslife.

Indlægget er sponsoreret, men det er naturligvis min mening, der kommer til udtryk

Tiny Love Rocker Napper

nov
11

Tiny Love står bag en praktisk 3-i-1 skråstol og vugge med mange muligheder, som vi har været så heldige at få lov til at teste med Theo. 

Rocker Napperen kan indstilles i 3 forskellige positioner, som gør det nemt og hurtigt at gå fra siddende stilling til en liggende stilling og omvendt – også mens barnet er i den. Ulig andre skråstole kan Rocker Napperen allerede bruges helt fra nyfødt grundet den liggende position. Underlaget er ganske blødt og behageligt, og det kan naturligvis pilles af og vaskes, hvilket selvfølgelig er en kæmpe fordel med små babyer, der snildt kan gylpe og andet 😉 
Skråstolen kan både stå fast på gulvet med dens fodstøtte og skridsikre dutter samt vippe, hvis man slår disse op. Derudover har den en viberationsfunktion, som allerede nu har været brugbar for os. Jeg har før nævnt, at Theo har et ret så stort tryghedsbehov, og det kan være svært for mig at lægge ham fra mig, når han sover, uden han vågner. Men viberationen i Rocker Napperen har reddet mig et par gange, hvor det rent faktisk er lykkedes mig at lægge ham, mens han blot har sovet videre. 

 

Første gang, Noam så Rocker Napperen, løb han begejstret hen til den og udbrød: “Hva det?”, og da jeg forklarede ham, at det var til babyen, hentede han straks sin dukke og lagde forsigtigt deri. Nu hvor Theo er født, og Noam har set, at det altså er til ham, er han fortsat meget forsigtig. Og det kombineret med vuggens høje sider gør, at jeg ikke er spor utryg ved at lade Theo ligge deri, selvom Noam er hjemme. Faktisk har vi endnu ikke besluttet, om vi bør investere i en kravlegård eller ej, og netop derfor er jeg helt overbevist om, at Rocker Napperen bliver endnu mere nyttig senere hen, hvis Noam leger vildt på gulvet, eller Theo har brug for lidt fred og ro. Samtidig er Theo ikke helt utilgængelig for Noam, når han ligger i deri. 

Når Theo bliver ældre, vil han helt sikkert få stor glæde af det medfølgende legetøj, der hænger i en musikuro. Musikuroen har 9 forskellige melodier med mulighed for at indstille lydstyrken. Derudover kan den også lyse i forskellige farver og både rykkes rundt med eller tages helt af, hvis man ønsker det.

Der er ingen tvivl om, at jeg syntes, at Rocker Napperen er lidt af en luksusgode – men en luksusgode som vi allerede nu er ret glade for, og som jeg er sikker på, at både vi og Theo blot får endnu mere glæde af i fremtiden.

Indlægget er sponsoreret, men naturligvis et udtryk for egen mening.

Gør fyldet forskellen?

sep
27
Her lige inden termin har jeg får jeg lavet en masse ting og sager til lillebror. Bl.a. har jeg syet et nyt betræk til min nye ammepude. Jeg har desværre ikke en DIY, jeg kan videregive. Betrækket er blot lavet ud fra øjemål, hvorefter jeg nervepirrende har klippet og syet sammen. Det passer heldigvis, og ja – det er mere held end forstand. Men det er lavet efter inspiration af de sæt sengetøj, jeg også har lavet med hvid pippingkat, stikning og bindebånd. 

Men hvorfor har jeg fået ny ammepude? Jo, den gamle, jeg havde til Noam, er med krøyerkugler, og jeg syntes ærlig talt, at den var mere til besvær end gavn. Jeg opgav fuldstændig at bruge den, og det er også typisk det, jeg hører fra andre ammende mødre. 
Den her gang er jeg derfor blevet anbefalet en Fossflake ammepude. Fyldet er, så vidt jeg har forstået, en syntetisk form for dun, der skulle være komfortabelt, holdbart og vedligeholdelsesvenligt. Derudover er ammepuden allergivenlig, idet den kan vaskes på 60 grader og tørretumbles hvis nødvendigt, så i princippet kan den også bruges uden betræk.

Umiddelbart er Fossflake ammepuden større, mere fast og alligevel blødere end min gamle. Jeg bruger den til at sove med, og den er fantastisk at have som støtte til bækkenet her til sidst, hvor det kan være hårdt at ligge på siden i længere tid af gangen. Jeg glæder mig derfor til at teste ammepuden og se, om fyldet gør forskellen. Indtil videre er jeg i hvert fald meget glad for den! 


Indlægget er sponsoreret, men det er naturligvis min egen mening

Et bord til to

sep
21
Det har helt sikkert været lidt af en udfordring at skulle indrette lillebrors værelse, mens vi også har indrettet Noams juniorværelse. Det har nemlig været vigtigt for mig, at selvom drengene er så tæt aldersmæssigt, at de alligevel får hver sit værelse med hver sine møbler, farver og indretning. Forhåbentlig vil de lege sammen skiftevis på værelserne, men derfor skal de nu alligevel ikke blot have det samme.

Og når nu Noam fik et skrivebord på sit værelse, skulle lillebror derfor have noget helt andet. Egentlig havde jeg droppet tanken om et traditionelt bord/stole-sæt, indtil jeg faldt over det absolut fineste taburetsæt fra Leander. Designet taler for sig selv: det er simpelthen så flot med dets hvide, rene linjer, fine detaljer og afrundede kanter. Sidstnævnte er jeg generelt stor fan af – det giver bare knap så mange dårlige nerver, som spidse, skarpe kanter gør. Især når man har en lille, aktiv dreng som Noam, der løber rundt og ikke altid får set sig helt for i farten.

Men det er ikke kun designet, der i sin enkelhed er virkelig lækkert. Ligesom Leanders andre møbler er det nemlig både funktionelt og ergonomisk – begge dele noget vi går virkelig meget op i, når det kommer til drengene. Taburetterne har en ganske særlig, innovativ vippefunktion, som støtter og stimulerer en korrekt siddestilling og balance hos børnene, idet taburetten blot tilpasser sig efter barnets tyngdepunkt.

Derudover kan begge taburetter være under bordet, når det ikke er i brug, således det ikke behøver fylde særlig meget, og derfor sagtens kan være på selv små værelser som lillebrors.

Noam er vældig begejstret for sættet, det bliver kravlet op og ned ad mange gange dagligt. Egentlig var jeg lidt spændt på, om han kunne styre det uden støtten fra et ryglæn, men han ved præcis, hvad han laver, og der er absolut intet at være nervøs for. Hurtigt opdagede – og udnyttede – han vippefunktionen; sætter han sig på tværs af taburetterne, kan han nemlig vippe fra side til side, og det er til stor underholdning for den lille, vilde dreng.

Jeg er ikke spor i tvivl om, at når lillebror engang bliver lidt større, skal de to små drenge nok skal få masser af timer til at gå her med at hygge sig med hinanden.

Indlægget er sponsoreret, men naturligvis et udtryk for min egen mening