Må man godt pjække?

Happyhousewife  skrev faktisk om det for noget tid siden på sin blog. Hende og jeg har sågar også haft en dialog om emnet, netop som vores to ældste drenge gik fra at være børnehavebørn til skolebørn. Noam går som bekendt i 0. klasse, men han er hverken omfattet heldagsskolen eller har 27 klassekammerater rundt om sig. Noam går på en friskole, han har fri kl 12.15 efter 30 minutters spisning, og de er i alt 14 i hans klasse med kun én klasse pr årgang. Det er ren luksus. Oveni er der hverken test eller eksaminationer gennem hele hans skolegang. Det er sådan ca et hurtigt oprids af vores begrundelser for valg af skole. Men må man så gerne have...

All about the details

Når man flytter ind et nyt sted, gør man sig en masse tanker om, hvordan det hele skal se ud, hvordan det skal indrettes, og hvad der skal stå hvor. Når man så rent faktisk selv bygger huset, jamen så bliver hver en streg pludselig betydningsfuld. Alle vores streger blev sat med henblik på, hvordan vi ønskede tingene: hvor vi ønskede at placere en sofa, en reol, hvor det var praktisk at have stikkontakter og hvorfor, lampeudtag og den famøse arbejdstrekant i køkkenet. Vi hviskede ud mange gange, vi rykkede rundt på vægge, stikkontakter og forlængede mure, fjernede mure og rykkede lidt mere rundt. Det er en vild oplevelse, det er både spændende og nervepirrende. Alt får betydning og alt...

Er “veganer” det nye fy ord?

Jeg gør det selv. Jeg tager mig selv i at kalde mig “plantebaseret”. Jeg ser tendensen, som jeg selv deltager i: i stedet for at sige, at jeg er veganer, fortæller jeg, at jeg er plantebaseret eller spiser vegansk. Jeg siger ikke: “Jeg hedder Simone, jeg er 28 år og veganer“. På mange måder bryder jeg mig ikke om at putte mig selv i en bås. Jeg vil helst gerne være uden bestemte mærkater, forhåndsforståelser, fordomme og stereotyper. Men at kalde mig selv plantebaseret er i virkeligheden bare et nyt mærkat. Måske endda så nyt at mange endnu ikke har nået at opbygge en forestilling om, hvad dét er for en. Derimod kender vi alle “veganeren”, vi kender alle fordomme,...

Barnet bag diagnosen #7

Tag godt imod Benedikte, som er den sidste mor i denne omgang, der rørende fortæller om at have ikke bare ét barn, men flere børn med en diagnose, nemlig Tourette+. Da jeg tog min uddannelse til pædagog for mange år siden, inden jeg fik børn, husker jeg, hvordan jeg tænkte, at det nok må være noget af det sværeste at have børn med Tourette syndrom. På det tidspunkt var jeg ikke klar over, at der faktisk også er noget, der hedder Tourette+. Det gør jeg nu! Jeg vil næsten kalde mig ekspert. Det vil jeg, da jeg har en mand samt to drenge, på otte og elleve år, med Tourette+. Min yngste søn er to et halvt år, så det...

Nemme, veganske æbleskiver

Nu, hvor det er jul og der for alvor skal hygges i den ellers kolde tid, har jeg for første gang kastet mig ud i selv at lave veganske æbleskiver. Disse kan desværre ikke købes nogle steder, så da jeg for få uger siden spottede et æbleskivejern til en meget fin pris, snuppede jeg det straks med hjem. Jeg må indrømme, at jeg er overrasket over, hvor nemt det faktisk er at lave selv. Jernet skal lige blive ordentligt varmt, man skal lige have styr på, hvor meget fedtstof der er nødvendigt og hvor meget man skal fylde i af dejen. Men det gik ret stærkt og så kørte det ellers bare derudad. Og ellers er det da ret charmerende...