Naboer i nød

Kartoffelmos med squash, rød peber og gulerod

Hehe ja okay – umiddelbart er mos ikke lige hans favorit, måske det er den røde pebers skyld? 😀 Men stille og roligt bliver han mere og mere glad for mosen, ben og arme begynder ivrigt at baske, han snakker mere og mere og til sidst laver han en masse mund-prutter – og så ved man, at han alligevel godt kunne lide den 😉
Vi er så småt begyndt på mos – Noam har indtil videre smagt på kartoffel, broccoli, blomkål, squash, ærter, rød peber og gulerod. Årsagen er simpel: Noam er begyndt at sove bedre om dagen, efter han er begyndt at få grød til frokost – nu tager han gerne en formiddagslur eller eftermiddagslur på 2-2½ time og så 2-3 små af 3 kvarter – det er en væsentlig forbedring, siden han begyndte at få modermælkserstatning.. Men om natten.. Pyh – det er ligeså slemt – det er underligt, hvordan han sov 6 timer i streg, da han blev ammet, mens han på modermælkserstatning vågner op med præcis 3 timers interval om natten. Vi er nu oppe på 4 flasker, fra han er faldet i søvn, til han vågner.. Dét virker af meget og har altså stået på i 1½ måned og vi forsøger derfor at give ham noget ekstra at sove på om natten i form af mos.. I morges kl 5.00 vågnede han op, fik en flaske og snakkede så løs – han var helt klar til at lege og hygge sig og var på ingen måde med på at sove videre, men jeg lod ham ligge så længe, han ikke var ked af det eller brokkede sig og så lå jeg ellers vågen – ude af syne – og lyttede til ham. Efter 3 kvarter begyndte han at brokke sig, så jeg gav ham sutten, lagde ham på siden, puttede dynen omkring ham og sagde sagte: “godnaaat” efter 5 min småbrokkede han sig igen, jeg sch’ede på ham og 5 min senere snorksov han! Jeg var målløs mildest talt – ingen hoppen, ingen vuggen, ingen sang ingen ingenting.. Han faldt bare helt fladt i søvn af sig selv! Dét er uden tvivl fremgang! Men derfor er det nu stadigvæk hårdt, at han går i seng kl 20.00, får den første flaske 23.00, næste 02.00, endnu en 05.00 og endeligt står vi op mellem 07.00 og 08.00, hvor han igen får en flaske.. Jeg håber inderligt, at mosen snart kan gøre noget for ham..

Skriv en kommentar

  • Anonym

    Dejligt, når det nye mad bliver taget vel imod (efterhånden) 🙂
    Sover han formiddagslur, middagslur og to gange powernaps(på tre kvarter), for så er det måske dér, du kan finde årsagen til hans natteaktivitet.
    Prøv at skære de to korte lure væk (hvis det virker helt skørt), så måske bare den ene – lige umiddelbart ud fra din beskrivelse, sover han minimum 6 timer om dagen. Det er meget, og det kan være, at han ikke er træt nok til at sove hele natten, eller ihvertfald bare mere end nu.
    Min datter har aldrig været et sovebarn om dagen, hvor det bliver til MAX. 1½ times formiddagslur og 1 times middagslur – til gengæld sover hun godt og sammenhængende (for det meste 7-9-13) om natten, hun er 9 mdr. og har haft denne rytme siden hun blev 6 mdr.
    Pøj pøj med det

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Vores son sov for meget om dagen, og vi skar en lur væk, så han nu kun sover to lure om dagen (han er 7 måneder ) det har hjulpet på vores natteroderi.

      og lækker video 🙂 hvor er den fine hagesmæk fra?

      Kig gerne forbi min blog: buusogbabys.blogspot.com

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hmm jeg har vidst skrevet indlægget lidt for hurtigt – Noam sover enten 2-2½ times lur om formiddagen eller om eftermiddagen og resten af dagen er det 2-3 lurer af 3 kvarter.. Men jeg kan slet ikke skære nogle lure væk – man kan tydeligt mærke på ham, når han er træt og behøver en lur – han bliver frygtelig pylret og græder ved det mindste og lægger jeg ham i barnevognen, vender han sig straks og lukker øjnene.. Han er vågen ca 1½-2 time af gangen og mere kan han virkelig ikke – han hænger og pylrer og jeg kan slet ikke gøre ham glad..

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Ditte.

      Okay – men Noam er jo kun 4 måneder gammel, jeg vil simpelthen ikke kunne strække den længere om dagen, hvis jeg vil undgå, at han er ked af det og pylret.. Selvfølgelig skal han sove mindre og mindre, men jeg tænker, at han trods alt kun lige er fyldt 4 måneder, så det vil være for voldsomt, hvis han pludselig skulle være vågen 3-4 timer i stedet for de 2..

      Hagesmækken har vi fået af min mor, mens jeg ventede mig 😉 men jeg forhører mig gerne, hvor den i sin tid er købt henne..
      – Jeg kigger glædeligt din blog 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er han bare skøn! <3 Hvor er det bare irriterende med alle de opvågninger om natten! Håber at i snart finder en løsning 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sutten hjælper intet, så snart han begynder at grynte, skal den ene af os skynde sig at varme flaske og den anden trøste ham, for han bliver lynhurtigt meget ked af det og spytter sutten ud, og vågner han helt op, jamen så er han slet ikke til at få til at sove igen 🙁 .. Men vildt god idé med vandet! Det vil jeg straks prøve i nat! Han spiser nemlig overhovedet heller ikke flaskerne op.. Tak for tippet 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Har du prøvet bare at give ham sutten istedet for flaske om natten? Eller bare noget vand i en flaske?
    Min veninde havde samme problem, og fik afvide at det kunne være hans rytme bare var sådan fordi han forventede at få mad flere gange om natten, og det hjalp at erstatte det med vand 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Naboer i nød