✕
Toddler Give-away

Dagens gode gerning

.. Er bestemt ikke gjort her! Noam og jeg har bare haft brug for en rigtig puttedag, så han har stort set været i nattøj hele dagen og vi har bare rigtig hygget om hinanden med leg, “hold øje med de nye naboer”, historielæsning og masser af kys og kram. Oveni det lærte han faktisk i dag at komme fremad, når han ligger på maven, så nu ligner han mest af alt en lille soldat, der laver møve-på-jorden øvelser. Mor her er stolt 😉
Nåh ja – og så opdagede han sørme ruden!
Haha charmerende!
I går var jeg til den afsluttende del af mit rbg-kursus (så kryds lige fingre for, at jeg bestod!) så Noam og Heine var helt alene hjemme i går fra tidlig morgen til efter aftensmadstid, hvilket var meget tiltrængt ovenpå nogle rigtig hårde dage, hvor Heine har arbejdet 12 timer 3 dage i træk og Noam bliver mere og mere påvirket af, at han ikke ser sin far, som han ellers plejer. Det betyder en meget pylret dreng, der savner sin far. Det er jo et eller andet sted skide sødt – men hold op, hvor er det hårdt at se på både, fordi min underholdning slet ikke har været god nok og fordi det er synd, at Heine ikke bare var der. For søren det bliver godt, når han begynder at studere til sommer og forhåbentlig er hjemme hver dag til aftensmad! Heldigvis kom en masse skønne piger fra studiet forbi i mandag, så han blev godt underholdt især af lille Filuca på kun 5,5 måned og senere da en af de søde piger, jeg går på kursus med, kom hjem til os.
I morgen skal vi til rbg i Århus, forbi LIC med Noams oldemor efter billig (billigere?) bObles tumledyr og jeg har endnu ikke besluttet mig for, om vi skal vælge krokodillen, hvalen eller elefanten – og farven er jeg da slet heller ikke klar over endnu. Inden da smutter vi hurtigt hen og besøger hans tipoldemor og shopper lidt småting til hjemmet, bl.a. nogle balloner til et nyt forsøg af “lav-din-egen-spisebordslampe”, som i den grad kiksede i 1. forsøg, fordi jeg selvfølgelig havde købt det forkerte produkt! Fredag skal vi forbi en af mine veninder og hendes datter, Zoé, på Noams alder, lørdag bliver det endnu en hygge dag og søndag kommer Noams bedstefar og bedste til lidt frokost og se den nye lejlighed.. Og så er den uge allerede gået! Endnu værre er hele næste uge stort set planlagt! I starten virkede min barsel lang – virkelig lang, især inden Noam var født og i sommers kunne jeg prale af, at den kun var halvvejs slut. Nu stresser jeg over, at den snart er forbi – der er kun 1 måned til, at jeg begynder som rbg-instruktør og Noam begynder i.. Vuggestue? Dagpleje? Vi har endnu ikke fået tilbudt en plads nogen steder, men snart melder hverdagen sig igen, hvor jeg atter er studerende og ikke på barsel.. Øv, hvor er det gået hurtigt! 

8 kommentarer

  • Ihh hvor er han altså bare en lille lækkermås! – han er simpelthen så skøn.

    Jeg følger dagligt din blog og har nu selv kastet mig ud i en. 🙂

    frkfischer.blogspot.com

    Siden  ·  Svar pÃ¥ kommentar
  • Vi kom ikke til rytmik i dag fordi der var madinformation i mødregruppen lige oveni, men næste gang kommer vi!

    Hvad koster bobles dyret hos lic?

    Tillykke med Noams nye færdighed 🙂

    Siden  ·  Svar pÃ¥ kommentar
    • Årh for søren 😀 kiggede ellers også efter dig, da vi gik. Det bliver spændende med madopstart 😉 næste gang kommer vi desværre ikke..

      Krokodillen koster 700, elefanten+hvalen 765, myreslugeren 1200, kyllingen 189 og mere husker jeg ikke – det er ikke meget, man sparer, men lidt har vel også ret 😉

      Tak 😀

      Siden  ·  Svar pÃ¥ kommentar
  • Mie

    Jeg kommenterer sjældent, men har fulgt med rigtig rigtig længe (tror jeg fandt bloggen gennem en anden blog via. et link på min mave), og har bare haft lyst til at kommentere i så længe, så nu gør jeg det:) Jeg har ikke selv børn endnu, og fik endelig overtalt kæresten til at starte PB i august i år. Hans argument var alderen. (vi er hhv 23 og 24 og studerende). Men nu hvor jeg har fulgt din blog gennem tiden, beviser det bare at man som ung sagtens kan klare at blive forældre. For hold op hvor gør i det bare godt. VIRKELIG. Selvfølgelig afspejler bloggen kun en brøkdel af hvad der sker i jeres liv og udvikling, men hvor udstråler lille Noam da bare en glæde og nysgerrighed der ikke er til at tage fejl af, og det virker til at han motorisk bare er fremme i skoene, og alt dette set ud af billeder. Og så er han da bare noget af det sødeste.
    Synes bare du fortjente den ros. Og er sikker på du bliver en fantastisk lærer, mine kommende børn måtte hvertfald hellere end gerne blive undervist af dig.

    Siden  ·  Svar pÃ¥ kommentar
    • Hold da op, sikke en ros. Jeg er helt overvældet, tusind tak Mie 😀 og selvfølgelig kan man sagtens være gode forældre, selvom man kun er nogen-og-tyve, men jeg kan snildt relatere mig til din kærestes tanker, jeg var også meget spændt og bekymret over, hvad folk mon ville sige til det med vores alder.. Men tusind tak skal du have – det var virkelig pænt af dig og fremkaldte i allerhøjeste grad et smil hos mig 😀 .. Held og lykke med projekt baby! 🙂

      Siden  ·  Svar pÃ¥ kommentar
  • HAHA, hvor er 3+4 billede bare super fantastiske 🙂

    Siden  ·  Svar pÃ¥ kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Toddler Give-away