Noam 9 måneder

Julen 2012

Juledagene er blevet tilbragt sammen med en masse familie. D. 24. tilbragte vi som sagt herhjemme med min mor, mormor, lillebror, stedfar og hans mor. Min søster skulle holde jul med sin mands familie, så der var vi d. 25. til brunch og julehygge, hvor der blev pakket endnu flere gaver op og i går d. 26. var vi i Holstebro hos Heines bedsteforældre til julefrokost med hele hans fars familie og de sidste gaver blev pakket ud. 
I morgen skal Heine og jeg for første gang siden fødslen ud alene. Vi har nemlig biografbilletter, der udløber her d. 31. december, så et vennepar har ivrigt tilbudt at passe Noam herhjemme, mens vi (læs: jeg) forsøger at slappe af og nyde det. 

4 kommentarer

  • Hvor er I søde 🙂 Og det er da vist outfit nr 1 I begge har på?

    Synes det bliver sværere og sværere at undvære Dicte. Og efter at hun i går blev passet af sin farmor og farfar i en halv time, men havde været utrøstelig de sidste ti minutter, så jeg kom hjem til en Dicte helt opløst af tårer, så har jeg slet ikke lyst til det. Men du må bare gøre det så godt du kan 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, det er så. Men Noams vest var desværre ikke tør, så han måtte få en anden på end planlagt 🙁

      Ja, jeg har faktisk slet ikke et behov for at komme ud endnu, jeg føler slet ikke, at jeg har brug for en “pause” fra Noam – faktisk syntes jeg bare, at det lyder frygteligt grimt.. Men biobiletterne udløber og det er egentlig Heines julegave fra sidste år. Det skal nok blive hyggeligt, det er slet ikke det, men jeg ville nok hellere foretrække at hygge hjemme på sofaen med film i tvet, dyne, masser af slik og Noam sovende inde i sin seng i stedet for det her 🙁 .. Men nej det var da også en helt skrækkelig oplevelse for jer! Så har man da slet ikke lyst til at være væk. Hvordan tog bedsteforældrene det?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Når vi spiser sidder jeg for det meste med Dicte, og bliver tit tilbudt pauser, men jeg har slet ikke lyst til at andre skal sidde med hende, så hellere spise med en hånd 😉 Årh, jeg burde nok prøve at løsrive mig lidt…

      Pyt, han er også rigtig fin i den hvide vest 🙂

      Jeg tror ikke de var så overraskede. Dicte har ikke været så glad for fremmede, og hun ser ikke sin farmor og farfar tit nok til at de ikke er fremmede. Det er noget andet med mine forældre, fordi de tit kommer på besøg, så jeg tør nok godt lade dem passe lidt. Selvom jeg godt nok har det bedst med at hun bliver passet, hvis jeg kun er ti sekunder væk 🙂

      Håber du kan nyde filmen lidt, selvom det nok bliver svært. Vi har været i babybio nogle gange. Selvom man misser lidt rundt omkring når man skal ud med larmende baby, så vil jeg hellere det end at lade hende blive passet af andre end sin far.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hehe årh jamen det handler virkelig meget om, hvem der tilbyder ikke? Men så længe jeg kan se ham og han kun er en håndrækning væk, jamen så har jeg det fint med, at andre gerne vil sidde med ham 🙂

      Det er jeg glad for at høre 😀 tak!

      Nårh ja okay, så har de jo ligesom været forberedt på det 🙂

      Ja, det håber jeg godt nok også, men jeg kan sagtens mærke, at jeg er ved at få ondt i maven over det. Men det er nok ligeså meget kombinationen af, at han snart skal i dagpleje og jeg inderligt ikke bryder mig om det 🙁 .. Men ja, jeg vil til hver en tid også foretrække, at det er Heine, der har ham, end at han skal passes af andre mennesker, men jeg syntes, at folk efterhånden er ved at være lidt efter mig, fordi han trods alt er 9 måneder og endnu ikke er blevet rigtigt passet.. Men jeg syntes bare, at han er så lille 🙁

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Noam 9 måneder