Noam er over 9 kg, over 9 måneder og sidder selv. Det er kravene for den næste autostol.
Se næste indlæg >
Dagplejestart
Torsdag var Noams første dag i dagplejen. Vi havde aftalt med Kirsten, at vi skulle komme, når Noam var stået op fra sin formiddagslur, så han var rigtig frisk og veloplagt. Kl 9.30 var vi hos hende, netop som de andre børn også stod op fra deres formiddagslur.
Vi var der en times tid, hvor Noam skiftevis legede med legesagerne, holdte øje med de andre børn og kravlede hen til mig for at putte, få en krammer eller blive trøstet. En enkelt gang sad han ved Kirsten, men hurtigt ville han over til mig igen. I starten var han lidt reserveret og forbeholden, men det er også forståeligt nok med alle de nye mennesker og omgivelser.
Fredag valgte vi at komme inden hans formiddagslur, fordi vi havde andre planer om formiddagen. Jeg nåede lige akkurat at få overtøjet af Noam, før han var pist væk. Mens jeg hang vores overtøj i hans skab, kravlede han ligeså fint igennem den lille gang, ind i det kæmpe legerum og hen til yndlingslegetøjet: en plastik stol med bord fra Fischerprice, der både afspiller lyde, sange og lyser helt vildt. Vi var der i halvanden time, hvor Noam legede lidt med Oskar, som netop er fyldt 1 år og kravler og rejser sig op ad alting ligesom Noam. Udover Oskar er der også Magne, der er 1 måned yngre end Noam og Freja på 2 år. Freja siger han ikke så meget til, holder blot lidt øje med hende og Magne er ikke nær så spændende som Oskar, han hverken kravler eller noget og er også meget stille i forhold til Oskar, som i den grad blev kopieret. Igen sad Noam lidt ved Kirsten, som også forsøgte at trøste ham en enkelt gang, men han giver hurtigt tegn til at ville over til mig, men hun fik lov til at give ham vindruer og lidt friskbagt bolle. Siden Noam fik sine første tand, har vi oplevet problemer med at få ham til at spise og Kirsten gav også selv udtryk for, at hun er bekymret for at få ham til at spise, når han er så nysgerrig efter de andre børn og slet ikke kan koncentrere sig om at spise, men som hun selv sagde, er det helt normalt, at det er sådan i starten – men det bekymrer mig nu alligevel, at vi oplever det samme. Vi aftalte, at Noam skulle have en lang weekend og han sammen med Heine ville komme igen tirsdag. Inden vi overhovedet var kørt ud af indkørslen, sov Noam.
I dag skulle han så have fri. Fordi vi var valgt at tage indkørslen stille og roligt, har han nemlig endnu ikke været hos Kirsten alene. Hele opstarten er blevet rykket 14 dage, fordi Kirsten havde fri i starten af året. Men jeg er jo begyndt på mit RBG hold i Århus, så derfor var planen egentlig, at Noam skulle hjem til min veninde og hendes datter Filuca på 7 måneder, men i stedet endte Heine med at tage barnets første sygedag. Noam vågnede op lørdag aften og skreg og græd, han vred sig, hostede, lavede opkastlyde og pruttede helt vildt. Efter en time uafbrudt skrigeri ringede vi til lægevagten, som stod udenfor vores dør 5 min senere og konstaterede, at ørerne var røde, han skulle have panodil for natten og hvis hosten ikke var væk mandag morgen, skulle han til læge. Det var han så i dag og lægen sagde, at han ikke skal af sted i dagpleje de næste par dage, så endnu en gang bliver opstarten rykket, men heldigvis har min veninde været så sød at tilbyde at tage ham på mandag, fordi vi selvfølgelig ikke når at få kørt ham ordentligt nok ind sidst på ugen til, at han skal være hos Kirsten alene i 5 timer for første gang på mandag.
Det var planen, at Noam i morgen skulle med Heine hen til Kirsten, hvor Heine så ville smutte en halv times tid, det kommer så ikke til at ske og vi må se, hvordan han har det senere på ugen. I mellemtiden må han være hjemme hos sin mor og far, hvor vi plejer feberen og hosten med en masse hygge, kys, kram og Peter Pedal.
Hold da op en smuk lille en! 🙂
Dejligt at det er gået så godt med dagpleje-start! 🙂
//Emilie
http://gravidmedlupus.blogspot.dk/