Fotograf

1. jordemoderbesøg

Kl 8 i morges var jeg til det 1. jordemoderbesøg og jeg var ærlig talt ret spændt på, hvilken slags jordemoder jeg ville få. Hende, vi havde med Noam, var simpelthen så skøn, så fuld af begejstring, jokede og var en kæmpe støtte uanset, hvad emnet var og både Heine og jeg så frem til hvert besøg hos hende.
Til den 1. lægekonsultation havde min læge sagt, at det var vigtigt, at jeg nævnte hele ammeforløbet for jordemoderen, at Noam er født uden madpakke, at jeg gik 10 dage over tid og hvordan amningen blev akut sat i gang. Og det gjorde jeg så.
Jordemoderen var egentlig ganske sød, men væsentligt mere formel, end jeg lige havde forventet at komme ind til. Hun spurgte ind til fødslen med Noam og var meget overrasket over at høre, hvor hurtigt det gik – da der endelig skete noget og mente bestemt, at jeg var født til at føde og vi havde generelt en god, lang snak og jeg var vel derinde i omkring 1 time. I forhold til hele efterforløbet med Noam mente hun, at der var flere ting vi kunne gøre og jeg lagde stor vægt på, at jeg ønsker de bedste forudsætninger for en god amning og faktisk er bange for at gå så lang tid over igen. Hun mente, at hvis det fyldte så meget, at så skulle jeg helt sikkert sættes i gang før de 10 dage, som stadig er grænsen i Randers, men vi også kunne lave en scanning, når vi nærmede os, der skal måle flowet i navlesnoren, mængde af fostervand osv., men mest af alt satser hun på, at jeg går helt i gang af mig selv den her gang. Jeg ved skisme ikke – det kunne klart være bedst, men efter oplevelsen med Noam: 2 forsøg med hindeløsning og 3 ture til zoneterapi – ja, så tror jeg måske ikke så meget på det 😉 .. Derudover foreslog hun også, at jeg kunne få lov til at opholde mig på barselsafsnittet 2-3 dage, men hvordan det rent praktisk skal foregå ifht Noam, ved jeg ikke lige. 

Udover alt det praktiske mærkede hun og undersøgte maven og sagde, at livmoderen lå dybt, men det føles rigtig fint og nemt og problemfrit fandt hun også den skønneste lyd af dem alle: hjertet.. 

Jeg er i dag 15+0 og fordi jeg er 2. gangsfødende, får man ikke nær så mange jordemoderkonsultationer, så jeg skal ikke forbi jordemoderen før sidst i juli igen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fotograf