Silly U konkurrence

Hvad skal barnet hedde?

Det er det store spørgsmål både herhjemme, og alle steder vi kommer. Indtil videre hedder han “Lillebror”, men det er både irriterende og frustrerende. På det her tidspunkt i sidste graviditet, vidste vi udmærket godt navnet, og alle kaldte da også Noam ved navn, selvom han stadig blot lå inde i maven og puttede.
Og der er den helt store forskel. Sidst afviste jeg absolut alles forslag med det samme, og jeg orkede til sidst ikke flere sige, at Noam da er alt for et specielt navn, og om vi ikke ville fortryde, at han ikke havde et mere almindeligt navn. Så det er med store øjne fra familie og venner, når vi spørger: “Hvad syntes I, lillebror skal hedde?” Nej – vi har absolut ikke fortrudt, at Noam har et flot og specielt navn, og uden tvivl får Lillebror også sådan et. Folk foreslår ofte “Liam”, “Luka”, “Villads”, “Malthe”, “Sander”, “Ludvig” og alle de andre navne, der er blevet meget populære indenfor de sidste par år. Men selvom de er super flotte alle sammen, er det ikke lige dét, vi søger. 
Var Lillebror blevet en lillesøster, havde vi allerede navnet klar, men da vi til NF fik at vide, at vi godt kunne regne med en dreng, gik vi helt i panik med navnet. Heine har googlet og kigget absolut alle navnesider igennem, men intet særligt fundet syntes han. Så jeg fandt et par navne, jeg syntes om, skrev ned, og hang i køkkenet. Ingen af dem gav mig “dét skal det være!”-følelsen, ligesom Noams gjorde, men et par af dem er alligevel holdt ved. Listen indeholdte navne som “Milo”, “Theo”, “Tais”, “Elias”, “Nohr”, “Villum” og “Tias”. Hurtigt afskrev vi Elias og Tais pga populariteten, Nohr ligger desværre for tæt op ad Noam, Tias har en meget feminin klang og Heine syntes, at Milo udtales pænere på engelsk end dansk – og det kan jeg give ham ret i, men ønsker ikke en engelsk udtalelse til Lillebror.

Tilbage står vi med Theo og et nyt navn, der er kommet på listen: “Villo”. Egentlig kan jeg bedst lide, at navnet staves med 1 L: “Vilo”, men jeg kan bedst lide udtalelsen med dobbelt L. Dog er det ikke et godkendt navn i Danmark, så det skal først søges om, hvis det bliver aktuelt.
Så her er vi nu.. I et stykke tid har jeg skiftevis omtalt Lillebror som lillebror Theo og lillebror Villo, og nu er selv Heine hoppet med på den, så vi kan se, om der er et af dem, der ender med at gå i hjertet af os.

22 kommentarer

  • Théo er bare et fint navn..
    Ellers er jeg også lidt vild med Villads, Bastian, Miloz og Sofus som min fætter heddder (hvilket er utrolig kært til en dreng..)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonymous

    Vi var også helt ude af den, da vi kom til drengenavne, men vi fik piger begge gange. Lucca & Vega

    Jeg måtte dog lige i gemmeren for at finde vores gamle navneliste, hvis Vega havde været en dreng:
    Micah/Mika – Det navn foretrækker jeg faktisk udtalt på dansk
    Malakias
    Arlo
    Alvin – Om Alvin & de frække jordegern havde skræmt os væk tror jeg ikke
    Calvin – Calvin var dog alternativet til Alvin
    Romeo – Det her navn er sådan sejt, men min mand var aldrig gået med til det
    Matteo

    Lidt inspiration synes jeg da skulle med på vejen 🙂 Held og lykke med den nye lille gut!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lucca som pigenavn er simpelthen så fint. Men det er ligesom med Noa – jeg syntes, at det er meget flottere til en pige end til en dreng 😉 Og Vega har jeg en forkærlighed til – fantastiske navne, jeres piger har fået 😀

      Matteo er faktisk rigtig flot! Tak for inspirationen 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Personligt er jeg helt vild med Theo, så fint! 🙂

    //Emilie
    http://gravidmedlupus.blogspot.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kender alligevel et par stykker som har kaldt deres barn Noam og en Theodor som bliver kaldt Theo men Villo eller Vilo har jeg aldrig hørt. Jeg er mest vild med Vilo. Det har en smuk udtale synes jeg og det er langtrukkent ligesom Noam, hvis det giver mening:) Det er Theo jo faktisk også. Uhh det er svært med de navne. Neel har også været oppe at vende her hvis der en dag kommer en pige.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, Noam er (desværre) blevet et ret populært navn, men jeg trøster mig med, at det slet ikke nærmer sig en top 20 liste eller lign., og vi ikke umiddelbart kender andre, der hedder det 😉 .. I princippet er Villo jo heller ikke godkendt, så det er klart..

      Staves det Vilo, frygter jeg bare, at folk vil udtale det ligesom Silo og Milo, jeg er meget mere til den hurtige udtale: Villo ligesom Villum.

      Men det er simpelthen SÅ svært! Man kan jo ikke bare lige ombestemme sig senere 😉 ..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonymous

    Tai
    Tao
    Lias
    Mio
    Mikas
    Nilas
    ….åh elsker ‘navneleg’ : )

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak for inspiration 😀 det er også hyggeligt, indtil man når til det punkt, hvor man bliver frustreret 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • PLU

    der er også et navn som Kato 😉 ellers er Vilo flot 😉 er sikker på I hitter et smukt navn i sidste ende 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Jeg ville helt klart foreslå Tino 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er også rigtig fint, men det associerer til “De unge mødre” i mit hoved desværre, og vil netop gerne have et navn, jeg ikke har et ansigt på i forvejen 😉 det kan være ulempen som lærerstuderende hehe..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Simone 🙂
    Jeg syntes det er nogle dejlige navne i har snakket om og jeg har det ligesom jer med at navnet godt må være noget ikke alle hedder. Det er dog blevet sværere syntes jeg da de specielle navne er blevet populære så det ender nok med at de helt almindelige navne som Mikkel, Kasper osv. er dem der er specielle om nogle år 🙂
    Jeg har passet en dejlig lille gut som hed Vitus og gik i klasse med en Vito. Måske det var noget. Er i hvert fald ikke navne jeg er støt på andet end den ene gang 😉
    MVH Sandra

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg er heller ikke spor i tvivl om, at det er de almindelige Frederik, Michael, Peter-navne, der engang bliver de mere specielle, fordi mange i dag netop vælger at gå efter særlige navne. Så tendensen skal nok vende på et tidspunkt 😀

      Årh virkelig også søde navne! 🙂 Og dem hører man bestemt ikke ofte, nej..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bliver helt frustreret på dine vegne. 😉 Hvis vi skulle få en dreng igen på et tidspunkt ville det virkelig også kræve noget arbejde. Det er bare så meget nemmere med de pige navne. Har allerede et pigenavn på plads.. Hehe 😉

    Hm… Kan prøve at komme med lidt inspiration til de lidt mere unikke navne fx Leo, Carlo eller Isaac. Theo synes jeg er et utrolig flot navn! Hvis i er ved at løbe tør for inspiration, så prøv at søge på de engelske eller amerikanske lister. Der er nogle af navnene som også har en flot udtalelse på dansk.

    Oliver er meget populært hjemme i DK, men meget unikt her. Lidt sjovt.

    Håber snart i finder Navnét 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hehe ja ikke? Altså vi har hele tiden haft ét pigenavn klar og ét drengenavn, så det bider os lidt bagi nu, fordi vi aldrig har diskuteret andre. Det havde sikkert været ligeså svært, hvis vi fik to piger i rap 😀

      Årh tusind tak 😀 Det er så dejligt med inspiration! Isaac har jeg også foreslået Heine, men den bed han heller ikke på. Det er ellers vildt flot.

      Alle tiders ide – det kunne man sagtens gøre! 😀 Tusind tak og god weekend 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Prøv bare at lade tiden gå, og vent til han kommer ud. Så giver det sikkert sig selv. Så kan man sætte ansigt på ham, og se hvilket navn han ligner. Det gjorde ihvertfald en verden til forskel for os, for vi kunne ikke beslutte os mellem to navne.

    Hvis i ventede en lillesøster, hvad skulle hun så hedde?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Årh jeg ved slet ikke, om mit planlægger-instinkt kan vente helt til, at han er ude 😉 med Noam sagde vi fra start af, at vi alligevel ikke vidste, hvordan en Noam så ud 😉 .. Men vi må gå og tygge lidt på navnene og se, om der er et, som vinder over det andet. Men det er helt sikkert et forslag! 🙂 Og måske det også ender med det.

      Hvilke to navne var det? 🙂

      Hvis det var en lillesøster, skulle hun hedde Neel – så det gemmer vi bare, hvis vi får sådan en engang 😉 Da vi ventede os Noam, var det nemlig også på tale til en pige.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • THEO

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • THEO

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Silly U konkurrence