DIY babysengetøj

Hr og fru ejer af vognpark

Som før nævnt har vi været meget i tvivl om, hvorvidt vi skulle købe en ny barnevogn, en søskendevogn eller satse på et søskendesæde ovenpå Brio barnevognen.
Vi endte med vognpark-løsningen. Men hvorfor gjorde vi det? Jo, vi har jo som sagt allerede en barnevogn til Noam, som vi købte fra ny af, da vi ventede ham. Den har vi valgt, at han får med sig til daglig i dagpleje, for selvom det virker overvældende, at så dyr en barnevogn bare står i en dagpleje, ja så virkede det endnu mere dumt, at så dyr en barnevogn blot skulle stå herhjemme og kigge, hvis vi valgte at købe en gammel, brugt til dagpleje brug. Vi var enige om, at det ville være ærgerligt, hvis barnevognen gik i stykker, hvis vi blot satsede på at købe et søskendesæde til den, idet den jo ikke er fuldt understøttet. 
Tilbage stod vi så med lillebror: skulle han have en ny barnevogn, en gammel altansbarnevogn eller skulle vi købe en Citybag til vores Emmaljunga Nitro City klapvogn? Sidstnævnte har vi spekuleret meget over. Klapvognen står nede i skuret, for så er det så nemt, når jeg skal nogle steder alene og ikke har Heine til at slæbe op og ned ad trapperne for mig. Så det virkede egentlig som en meget god løsning med en barnevognsdel til den. Men barnevognsdelen koster næsten det samme som en ny barnevogn, og så har den så lille et liggemål, at den faktisk er en erstatning for en lift. Så vi blev enige om, at det ville være spild af penge. Vi har allerede en lift, og den kan i princippet sagtens puttes ned i klapvognen med overdækket på de dage, jeg ikke orker slæbe barnevognen op og ned. 
Derfor blev vi enige om en barnevogn til lillebror, men vi ville under ingen omstændigheder købe en fra ny. Til gengæld ville vi have en, der var fuldt understøttet, så vi kan bruge søskendesæde. Jeg blev tippet om, at en Odder på X-dream stel er lille og kompakt, så vi satte jagten i gang og var ligeglade med, om overdelen var en Zip, Magic eller Classic – det spillede slet ikke den store rolle.
Vi var så så heldige at falde over en Odder Zip på X-dream stel fra januar 2012, som var til salg i Århus. Heine fik forhandlet den ned i en pris, vi var tilfredse med, og så skyndte vi os ellers at hente den. Det viste sig så, at den endnu ikke havde været til 1 års servicetjek, så vi kørte den straks ud i butikken, som beholdte den et døgns tid. Dagen efter kunne vi så hente en barnevogn, der havde fået helt nyt styr, nye dæk, kalechen var blevet ordnet, så den ikke var slap, og meget meget mere, som vi slet ikke havde set, at den “fejlede”. Så for blot 4000 kr fik vi en stort set helt ny Odder Zip med hjem. Endnu bedre viste det sig, at den faktisk fylder endnu mindre, end Brio’en gør, så det hele kan være i bagagerummet på vores lille Hyuandai i20, uden diverse skal klappes sammen. Så nu behøver vi heller ikke stresse over pladsmangel i bilen.
 
Om vi så ender med at købe en søskendevogn til foråret, kan kun tiden vise. Men indtil videre har vi nu 2 barnevogne, en klapvogn og et ønske om en cykelvogn, inden lillebror engang skal i institution. 

6 kommentarer

  • Pæn vogn!
    Og hvor er jeg glad for at vi ikke er den eneste lille familie som kører i i20 🙂 vi har jo også nr. To på vej, men har dog også to hunde 😉 så pladsmangel kender vi alt for godt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Årh det giver en masse stress, hva? Jeg ville ønske, at vi kunne få en større bil her og nu!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • I skal da også bare overdrive med hensyn til vogne 😛 😉

    Ej, jeg tror at i valgte den rigtige løsning. Og så er den Odder jo bare super lækker 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Super god ide med liften i klapvognen. Det vil jeg huske.. Når lillebror er vokset ud af liften kan man med fordel også bruge en voksipose med plade, som en slags barnevogn i klspvognen. Så kan du også nemt komme rundt med klapvognen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja lige præcis 🙂 vi tænker også på at købe en Sleebee til ham i julegave, selvom det er lidt kedeligt 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DIY babysengetøj