Nej – for at undgå alle misforståelser, er Noam altså ikke blevet storebror endnu, men han er godt i gang med at øve sig 😉 Noam har nemlig fået empati-dukken fra Ikea, og han er helt vild med den. Mange gange dagligt skal den køres rundt med i Brio gåvognen, den skal mysses, krammes, aes og puttes rundt omkring sammen med Malthe-mus og sutten sågar. Derudover får den også børstet tænder og diverse gyngeture på både sansegyngen og gyngehesten, og generelt er han meget forsigtig omkring den, mens han hiver den rundt til den ene aktivitet efter den anden. Han skal nok blive en super storebror! <3

(Børnenes) tandbørstning har været et omdiskuteret emne både i min terminsgruppe og omgangskreds. Hver gang jeg har hørt om andres oplevelser med tumlingernes reaktioner på tandbørstningen, har jeg prist mig lykkelig for, at Noam elsker at få børstet tænder. Vi introducerede tandbørsten for ham kort inden, han fik den første tand, så han kunne vænne sig til den. Og til 1. tandlægebesøg fik Noam stor ros af tandlægen, fordi han intet sagde til at få børstet tænder. Men pludselig vendte han 180 grader, og det er blevet et dagligt mareridt. Når vi nævner tandbørsten, eller han hører os tage tandbørsten op ad krukken på badeværelset, kommer han straks løbende og vil have den. Han er helt vild med selv at...

Her lige inden termin har jeg får jeg lavet en masse ting og sager til lillebror. Bl.a. har jeg syet et nyt betræk til min nye ammepude. Jeg har desværre ikke en DIY, jeg kan videregive. Betrækket er blot lavet ud fra øjemål, hvorefter jeg nervepirrende har klippet og syet sammen. Det passer heldigvis, og ja – det er mere held end forstand. Men det er lavet efter inspiration af de sæt sengetøj, jeg også har lavet med hvid pippingkat, stikning og bindebånd.  Men hvorfor har jeg fået ny ammepude? Jo, den gamle, jeg havde til Noam, er med krøyerkugler, og jeg syntes ærlig talt, at den var mere til besvær end gavn. Jeg opgav fuldstændig at bruge den, og...

Da Noam nærmede sig 6 måneders alderen, oplevede vi den første periode med separationsangst. Han var frygtelig morsyg: jeg måtte på intet tidspunkt være ude af syne, uden tårerne stod ud af ham. Jeg måtte ikke engang så meget som sætte mig op i sofaen, mens han sad på legetæppet ved siden af, uden han blev noget så ked af det. Det var kun mig, der duede, og det var kun mig, der var påvirket af hans separationsangst. Perioden varede lidt tid og gik så over igen. Men da vi ramte februar, blev han pludselig farsyg. Det var ret uheldigt i forhold til Heines arbejdsskema, der betød, at Noam ikke så ham hveranden dag og hver 4. uge 3 dage...

Nogle af jer fulgte måske med på Instagram i går, og jeg takker mange gange for jeres tanker og ord.  Jeg har tidligere nævnt, at jeg var til tjek på fødegangen kort inden, vi tog til Mallorca, fordi jeg har nogle ret heftige plukveer, der ikke ville stoppe. Fordi jeg dengang ikke var længere henne end 22+5, blev jeg derfor scannet både indvendigt og udvendigt. Her kommenterede lægen op til flere gange, at der var meget aktivitet hos lillebror, men konstaterede samtidig, at min livmoderhals ikke lod til at være påvirket af det. Den var lidt mindre, end man kunne forvente på det tidspunkt, men inde for en acceptabel grænse, hvor man ikke ville gøre mere ved det. Lægens konklusion...