Barsels-tanker

2 graviditeter, 2 oplevelser

Noam til venstre: 10+4, lillebror til højre: 10+3

Selvom jeg er den samme, og jeg igen venter en dreng, har den her graviditet på mange måder været helt anderledes end graviditeten med Noam. Jeg ved godt, at det er to forskellige børn, men stadigvæk kan det undre mig, hvilken forskel der kan være. Det er jo bare mig! 

Begge graviditeter har været planlagt, begge drenge har sat sig fast i første forsøg, og begge gange har været lige spændende og nervepirrende. Men den her graviditet har dog alligevel været mere surrealistisk og gået væsentlig hurtigere end graviditeten med Noam.

Noam til venstre: 15+3, lillebror til højre: 15+0

Da jeg ventede mig med Noam, inden jeg overhovedet testede positiv, var de første tegn, at jeg pludselig skulle op midt om natten og tisse, jeg havde kvalme og mine bryster var meget ømme. Den her gang har jeg slet ikke oplevet samme tisse-trang – heller ikke på nuværende tidspunkt, til gengæld har jeg lækket mælk allerede inden, jeg testede positiv – og det står så stadig på. 

Med Noam oplevede jeg først halsbrand til aller, aller sidst. Den her gang har jeg haft det siden 2. trimester, og 10 liter mælk rækker slet ikke til vores uge-forbrug længere. Til gengæld oplevede jeg aldrig med Noam, at han havde måsen op under ribbenene – jeg havde godt hørt mange fortælle om, hvor smertefuldt det kunne være, men med Noam oplevede jeg nærmere, at han lå nede omkring bækkenet og trykkede på en masse nerver. Den her gang har lillebror – ret så tidligt af en 2. gangsgravid – for længst lagt sig med hovedet nedad, og det er lidt af en daglig kamp, hvem af os der har ret til pladsen ved ribbenene – for pokker, hvor er det svært at trække vejret eller finde en behagelig sidestilling! 
Med Noam oplevede jeg de første bobler i form af liv 13+6, det gjorde jeg også den her gang. Men med Noam mærkede jeg først dagligt liv i uge 20, Heine mærkede de første spark 21+1, mens jeg den her gang har mærket liv hver dag siden uge 16 og Heine siden uge 19. Det giver så også anledning til en masse plukveer, som jeg var til tjek for på fødegangen få dage inden, vi tog til Mallorca. Der konstaterede lægen, som scannede mig både udvendigt og indvendigt, at lillebror er særdeles aktiv! Det har heldigvis ingen betydning for min livmoderhals, men det giver en del flere plukveer, end jeg oplevede med Noam. Det betyder også, at lillebror gerne sparker løs fra kl 21 om aftenen og indtil omkring 23. Han kan let vækkes – det kræver kun et enkelt prik eller puf til maven, og han vågner omtrent på samme tidspunkt om morgenen, som Noam gør – og så sparker han ellers løs igen. Med Noam oplevede jeg ikke den her rutine i sparkene, men jeg må indrømme, at det faktisk er ret så beroligende – jeg kan altid regne med ham 😉 Til både læge- og jordemoderbesøgene er hans aktivitet også blevet bemærket og kommenteret, idet han straks sparker tilbage, når der er blevet mærket på maven.. Noam var aktiv, når jeg lå eller sad ned, og man siger jo også, at babyen inde i maven bliver vugget i søvne, når man er i bevægelse, og det passede altså godt med ham, men lillebror sover åbenbart aldrig, for han er fuldstændig ligeglad med, hvad jeg foretager mig – han skal nok sparke og møffe uanset. 

Noam til venstre: 20+3, lillebror til højre 20+1

Med Noam kunne jeg slet ikke fordrage slik og søde sager. Det eneste, jeg ville have, var sure, saftige æbler. Hele tiden! I det hele taget var jeg meget glad for sure ting, og ketchup var bestemt en af dem – det skulle være den sureste variant, jeg overhovedet kunne få fat i, og det ligner mig slet ikke. Derudover lærte jeg også at spise tomater, som jeg ellers aldrig har kunnet lide. Jeg havde sådan en lyst til tomat, men når jeg spiste en, fortrød jeg straks, og så havde jeg ellers lyst til en mere. Maden måtte også gerne være stærk. Den her gang er det ikke konkrete ting, jeg gerne vil have. Ketchup er dog igen skiftet ud med den sure variant, men det er ikke noget bestemt, jeg hele tiden vil have. Jeg ved bare, at jeg vil have noget på slaget 21 om aftenen, og så kan det ligeså vel være en kedelig toast, som kage, lakseroulade, kartoffelsalat, en leverpostej mad eller en plade Marabou. Det er fuldstændig ligegyldigt, men det er stensikkert, at jeg vil have noget kl 21. 

Noam til venstre: 25+5, lillebror til højre: 25+0

Med Noam tog jeg 5 kg på pr trimester, sådan har det ikke været den her gang. Da jeg gik ind i 2. trimester, havde jeg kun taget 3 kg på. Det indhentede jeg dog, og da jeg gik ind i 3. trimester, havde jeg atter taget i alt 10 kg på, som jeg havde på daværende tidspunkt med Noam. Med Noam målte vi maven 20+0, 30+0 og 40+0, og indtil videre er det kun 1 cm større, jeg er den her gang. Folk spørger ofte, om maven hurtigere er blevet større den her gang, men det er den faktisk ikke. Med Noam blev jeg oppustet lynhurtigt, og det blev jeg igen den her gang. Ventebukserne hoppede jeg i omkring samme tidspunkt igen, og sammenligner man billeder, ja så er der ikke den store forskel.

Noam til venstre: 30+3, lillebror til højre: 30+0

Med Noam var jeg kvalm og træt i 1. trimester, men samme dag, jeg gik ind i 2. trimester, forsvandt alt dette, og jeg fik energien tilbage. Det ventede jeg længselsfuldt på den her gang, men det er endnu ikke sket. Jeg har stadig ofte kvalme, men energien er sjovt nok vendt nogenlunde tilbage her i 3. trimester, hvor den ellers atter forsvandt med Noam. Til gengæld gik jeg først på barsel 3 uger inden termin med Noam, og jeg må indrømme, at jeg den her gang er overlykkelig for ikke at være i praktik på nuværende tidspunkt, som jeg var sidst – det ville jeg slet slet ikke kunne overskue med kvalmen, plukveerne og trætheden. 

Noam til venstre: 35+3, lillebror til højre: 35+4

Men det er ikke kun mig, der er anderledes den her gang. Folk har tit sagt, at man ikke får samme opmærksomhed 2. gang, og det kan jeg godt skrive under på. Jeg syntes, det er så hyggeligt, når folk aer maven eller spørger ind til graviditeten, men det har jeg slet ikke oplevet på samme måde som sidst. Måske det er, fordi jeg lige har været gravid, som folk joker meget med, eller måske det er, fordi det “bare” er mig igen. De tanker som jeg jo netop selv har. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Barsels-tanker