
Med 18 måneders forskel på drengene kan man vist roligt sige, at vi til tider godt kan have hænderne fulde i en travl hverdag med indkøb, madlavning, studier, amning og børn, der skal kysses og krammes. Theo har utvivlsomt et stort behov for tryghed, og der er intet andet, jeg hellere vil give ham end masser af tryghed, kærlighed og omsorg. Men det kan være svært at jonglere, når man har en anden lille dreng, der gerne vil hjælpe med alt, men selvfølgelig også underholdes. Som nyfødt var Noam også en rigtig lille hyggetrold, der ville bæres på. Derfor anskaffede jeg mig en ringslynge. Og jo – den var da god, men jeg lærte aldrig at få den på og...