Apropos..

Tiny Love Rocker Napper

Tiny Love står bag en praktisk 3-i-1 skråstol og vugge med mange muligheder, som vi har været så heldige at få lov til at teste med Theo. 

Rocker Napperen kan indstilles i 3 forskellige positioner, som gør det nemt og hurtigt at gå fra siddende stilling til en liggende stilling og omvendt – også mens barnet er i den. Ulig andre skråstole kan Rocker Napperen allerede bruges helt fra nyfødt grundet den liggende position. Underlaget er ganske blødt og behageligt, og det kan naturligvis pilles af og vaskes, hvilket selvfølgelig er en kæmpe fordel med små babyer, der snildt kan gylpe og andet 😉 
Skråstolen kan både stå fast på gulvet med dens fodstøtte og skridsikre dutter samt vippe, hvis man slår disse op. Derudover har den en viberationsfunktion, som allerede nu har været brugbar for os. Jeg har før nævnt, at Theo har et ret så stort tryghedsbehov, og det kan være svært for mig at lægge ham fra mig, når han sover, uden han vågner. Men viberationen i Rocker Napperen har reddet mig et par gange, hvor det rent faktisk er lykkedes mig at lægge ham, mens han blot har sovet videre. 

 

Første gang, Noam så Rocker Napperen, løb han begejstret hen til den og udbrød: “Hva det?”, og da jeg forklarede ham, at det var til babyen, hentede han straks sin dukke og lagde forsigtigt deri. Nu hvor Theo er født, og Noam har set, at det altså er til ham, er han fortsat meget forsigtig. Og det kombineret med vuggens høje sider gør, at jeg ikke er spor utryg ved at lade Theo ligge deri, selvom Noam er hjemme. Faktisk har vi endnu ikke besluttet, om vi bør investere i en kravlegård eller ej, og netop derfor er jeg helt overbevist om, at Rocker Napperen bliver endnu mere nyttig senere hen, hvis Noam leger vildt på gulvet, eller Theo har brug for lidt fred og ro. Samtidig er Theo ikke helt utilgængelig for Noam, når han ligger i deri. 

Når Theo bliver ældre, vil han helt sikkert få stor glæde af det medfølgende legetøj, der hænger i en musikuro. Musikuroen har 9 forskellige melodier med mulighed for at indstille lydstyrken. Derudover kan den også lyse i forskellige farver og både rykkes rundt med eller tages helt af, hvis man ønsker det.

Der er ingen tvivl om, at jeg syntes, at Rocker Napperen er lidt af en luksusgode – men en luksusgode som vi allerede nu er ret glade for, og som jeg er sikker på, at både vi og Theo blot får endnu mere glæde af i fremtiden.

Indlægget er sponsoreret, men naturligvis et udtryk for egen mening.

2 kommentarer

  • […] den. Ligger Theo til gengæld for en gangs skyld for sig selv på eksempelvis legetæppet eller Baby Rocker’en, kommer Noam hurtigt hen og ganske forsigtigt viser Theo, hvordan legetøjet fungerer og tænder […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den ser rigtig lækker og smart ud! Sådan en kunne jeg sagtens have fundet på at købe, hvis jeg havde kendt til den, da mine var mindre. Selvom Lillebror kun er 7 måneder nu, så er det vist passé at skulle investere i den nu 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Apropos..