Med hænderne fulde

Med 18 måneders forskel på drengene kan man vist roligt sige, at vi til tider godt kan have hænderne fulde i en travl hverdag med indkøb, madlavning, studier, amning og børn, der skal kysses og krammes.

Theo har utvivlsomt et stort behov for tryghed, og der er intet andet, jeg hellere vil give ham end masser af tryghed, kærlighed og omsorg. Men det kan være svært at jonglere, når man har en anden lille dreng, der gerne vil hjælpe med alt, men selvfølgelig også underholdes.

Som nyfødt var Noam også en rigtig lille hyggetrold, der ville bæres på. Derfor anskaffede jeg mig en ringslynge. Og jo – den var da god, men jeg lærte aldrig at få den på og strammet nok til selv, så jeg var altid afhængig af en hjælpende hånd og droppede den derfor efter blot et par måneder.

Den her gang er jeg blevet kraftigt anbefalet en strækvikle, som til trods for 5 meter langt stof skulle være rigtig nem at have med at gøre – også når man er på egen hånd. Og det er præcis, hvad jeg særligt efterspørger nu, hvor jeg står alene med begge drenge om eftermiddagen, mens Heine er i skole.

Og ja, de 5 meter stof kan virke helt uoverskuelige. Det krævede da også lige et par youtube film samt en venindes hjælp, før jeg lærte at binde den. Men når først det er lært, er det ganske hurtigt og nemt at gå til. Og så er det skide hyggeligt. Dog er Theo ikke den slags baby, der er særligt begejstret for at ligge sammenkrympet, men det er lykkedes os alligevel at finde en stilling, som vi begge er glade for. Og glade er vi – for Theo får sit tryghedsbehov opfyldt, og jeg får gjort de praktiske dagligdags ting samtidig med, at jeg hygger med Noam.

I går lykkedes det mig sågar at have Theo i viklen, Noam på armen og alligevel få aftensmaden på bordet til tiden – alene vel og mærket. På sådanne dage kan man ikke undgå at føle sig lidt som en supermor, men jeg kunne ikke have gjort det uden min strækvikle fra Mamaslife.