Fastelavn er mit navn

Theo 2 måneder

Theo fyldte i går allerede 2 måneder, og der er simpelthen sket så meget den seneste måned. 
Aktiviteter: I den første månedsstatus nævnte jeg, at Theo havde trillet fra mave til ryg, men at vi var overbeviste om, at det blot var mere held end forstand. Han gjorde det et par gange yderligere, og da han var 5 uger gammel, gjorde han det en aften 7 gange i streg. 7 gange kan vist ikke være et uheld, og han fortsætter dagligt, når vi lægger ham på maven. Aktivitetstæppet er nu fundet frem, men det er først de sidste par dage, at han egentlig har gidet det. Nu smiler og pludrer han til gengæld løs, når han ser Lamaze blæksprutten, som Noam også var så glad for i sin tid. Ellers har vi benyttet os af Rocker Napper’en, hvis han er vågen, når vi spiser aftensmad, og den er fortsat en kæmpe succes herhjemme. Theo er begyndt at følge Noam rigtig meget, han vender og drejer sig, når han hører ham i nærheden, og når han får øje på ham, smiler han stort. Noam bliver ikke mindre glad for ham, han kysser på Theo og vil meget gerne være med, når Theo er på aktivitetstæppe eller i vores arme, og fortsat inviterer han Theo med hen alle steder.
Søvn: Nu jinxer jeg det 100%! For det er faktisk kun de sidste 2 nætter, at Theo har taget et stræk på 4 timer i streg om natten. Det er fantastisk, når jeg hele tiden har været vant til, at han melder sig hver anden time. Det er til gengæld kun det første stræk, der varer så lang tid, for stille og roligt ryger vi tilbage på 2 timers interval, inden det bliver morgen. Theo har meget svært ved at overgive sig til søvnen, og når han endelig sover, tager han maks 45 minutter af gangen om dagen, og ofte falder han desværre grædende i søvn. Og jeg hader det! Så derfor kigger jeg nu meget på klokken, så jeg når at fange ham, inden han bliver overtræt.
Mad: Jeg fuldammer som sagt, og Theo melder sig fortsat hver anden time. Jeg tvivler på, at vi nogensinde kommer til at opleve et større interval, selvom det utvivlsomt ville gøre tingene noget nemmere, og jeg ville få mere mulighed for alene-tid med Noam.
Mål og vægt: Sundhedsplejersken var forbi i sidste uge til 2 måneders besøget, og der vejede hun Theo til 5200 gram og målte ham til 59 cm. Det er 500 gram mindre, end Noam var i sin tid, men 3 cm længere. Og jeg troede ellers, at Theo med sine kyssekinder var den største af de to. Theo bruger ganske lidt i str 56 endnu, men primært str 62. En størrelse Noam først var i ved 3 måneders alderen. Det er sjovt at se, hvor forskelligt de udvikler sig og i hver sit tempo. Han bruger fortsat str 2 i bleer – str 3 holder ikke på spor endnu.
Personlighed: Sidst nævnte jeg, at jeg havde en fornemmelse af, at Theo er lidt sensitiv. Min mistanke er ikke blevet spor mindre den sidste måneds tid, og jeg nævnte det derfor for sundhedsplejersken. Jeg fortalte hende, hvordan han er, og hvilke tegn jeg så, som gør, at jeg fortsat har en mistanke om det, og hun bekræftede mig blot i det. Sundhedsplejersken har til hvert besøg lagt mærke til, hvordan Theo suger til sig, og hvor meget og længe han gerne vil snakkes med. Hun sagde derfor, at det slet ikke er usandsynligt, at han ikke selv kan lukke af. Noget af det, som jeg særligt har bidt mærke i, er nemlig, at Theo slet ikke kan kaperer, når vi er på besøg et sted. Der går lige omkring 10 minutter, fra vi træder ind, til han skriger. Og han stopper faktisk først, når vi sætter os ud i bilen og kører hjem igen. Hverken sut, bryst eller trøsten hjælper spor. Derudover laver han ofte også nogle frygtelige spjæt, hvis jeg aer ham på maven eller hovedet. Det er lidt hårdt at erkende, men det betyder blot, at vi i særdeles grad skal være opmærk på, hvornår han er fyldt op af indtryk og hjælpe ham til at finde ro og blive afskærmet. Men det er selvfølgelig langt fra hele hans personlighed. Theo vil ufattelig gerne snakkes med og pludrer til os, og de der store, fantastiske smil, han laver, når han ser os, gør selv den hårdeste nat det hele værd.

2 kommentarer

  • Til uroen når man er ude kan jeg stærkt anbefale en strækvikle hvis ikke i allerede gør brug af sådan en. Så kan Theo være hos en af jer, tæt på varmen og hjertelyde som han kender og med hovedet væk fra verden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sådan en har vi kæmpe glæde af herhjemme, så fremover bliver den også pakket, når vi skal nogle steder 🙂 ellers tusind tak for tippet. Jeg nævnte den for sundhedsplejersken, og hun sagde, at den ville være perfekt til at afskærme ham.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fastelavn er mit navn