I graviditeten læste jeg, at det uden tvivl ville være en fordel at "synkronisere" dreng
Se næste indlæg >
Ugen der gik
Jeg beklager stilheden her på bloggen, jeg har ellers en masse indlæg i vente, men pludselig tog vores uge en uforventet drejning.
Onsdag nat i sidste uge vågnede Noam op med falsk strubehoste, og da det kun lod til at blive værre, var vi to gange forbi lægen, idet han tidligere har fået medicin for det. Lægerne ville dog ikke udskrive noget, men vi fik beskeden om, at vi skulle komme igen, hvis det fortsatte med at blive værre. Med beskeden om, at det ikke smitter, fastholdte jeg min aftale om babyhygge- og massage hos mig om fredagen med en nogle skønne piger fra min terminsgruppe, mens Heine valgte at blive hjemme hos Noam – han fik alligevel ikke spor søvn til at kunne fungere.
Om torsdagen var Noams humør fantastisk, selvom han hostede frygteligt som en søløveunge. Han løb rundt og legede og hyggede sig og var sit glade-jeg. Men fredag var han noget klatøjet og hverken i humør til det ene eller andet. Han var træt og så kun ud til at blive dårligere, så ham og Heine var endnu en tur forbi lægen. I alt har vi været der forbi 5 gange med ham, fordi der ingen bedring har været, og hans temperatur pludselig steg til 39,9 trods panodil. Men det må have gået over i noget influenza lignende, fordi pludselig lå både Heine og jeg syge lørdag. Så syge at min kære mor var fantastisk at komme og lave aftensmad til os og handle lidt godter ind, så vi kunne få noget i maven.
Hele ugen er gået på sygdom, og det er først i dag, at drengene er sendt af sted igen. Udover hoste fejler Noam ikke længere noget, og han er igen i godt humør. Jeg mangler lige at komme over svimmelheden, og det samme gør Heine. Men i det mindste har vi ikke længere feber, migræne, svede-/fryseture, madlede osv. Jeg har haft så meget madlede, at jeg har tabt mig intet mindre end 2,5 kg og en pokkers masse mælk! Efter 4 dage med minimalt madindtag er overproduktionen long gone, men der forsvandt mere, end hvad godt var. For pludselig gik jeg fra den ene yderlighed med alt for meget mælk til at have for lidt! Det var virkelig ikke sjovt. Men efter at have kastet en masse fisk, avokado, nødder, rugbrød og væske i mig er mælken atter tilbage.. Heldigvis har Theo ikke vist de mindste tegn på at være blevet ramt af sygdommen – hurra for amning!
Årh.. føler med jer. Godt i er raske igen! Aksel har også lige været syg- Nu er han blot snottet og hoster lidt, men ellers frisk. Dog nåede han lige at få smittet sin TYKKE mor med en ordenligt gang forkølelse og hoste. Pyha! Håber det når at forsvinde inden fødslen!!