Ugen der gik

Theo 3 måneder

Theo fyldte i sidste uge 3 måneder allerede, men pga sygdom fik jeg aldrig lavet hans månedsstatus. 
Det er vildt, at han allerede er 3 måneder gammel og dermed ikke længere går under betegnelsen spædbarn, men “blot” baby. Men 3 måneder har også været lidt af en milepæl for mig. Det betyder nemlig, at Theo både har fået min mælk og er blevet ammet i længere tid, end Noam. Jeg opgav til ammestrejken, da Noam var 2,5 måned gammel og brugte 14 dage på at pumpe mælk ud, indtil jeg lod det slippe op. Jeg har ikke rigtig turdet tro på amningen, før vi nåede over dét punkt, og det er lidt vildt, at vi allerede er her og ikke er i nærheden af at stoppe. Det er måske tosset, men for mig betyder milepælen her, at så kan intet gå galt.. 
Aktiviteter: Der er sket meget den sidste månedstid. Theo har opdaget sine hænder og foruden at stikke dem i munden konstant, rækker han også ud efter sit legetøj, dasker til det og får fat i det, mens han tager det fra hånd til hånd. Meget tyder på, at han, ligesom Noam, har fokus på det motoriske, for det går virkelig stærkt. Han triller naturligvis fortsat – men han er blevet bedre til at ligge på maven og ligger der nu gerne i længere tid ad gangen. Især hvis Noam leger lige i nærheden, så han kan holde øje med ham. 
Søvn: Han er som sagt rigtig god til at kende forskel på nat og dag, det har vi slet ikke behøvet lære ham. Han går i seng mellem 18 og 20, og han står op mellem 5.30 og 7. Selvfølgelig afbrudt af amning. Men det første stræk er gerne mellem 3 og 5 timer, og de efterfølgende er som regel kun 2 timer ad gangen. Om dagen er der endnu ikke rutine i hvor mange lure og hvor lange de er, men det skyldtes ligeså meget, at der så har været ferie og en helt uge med sygdom næsten lige efter. For når Noam er her, sover han ikke særlig godt, og han er endnu ikke begejstret for barnevognen. Jeg er ved at træne det med ham, for han sover som regel bedre derude, men når Noam står om hælene på en, kan det ærlig talt være lidt nemmere – og fristende – at lade Theo sove i armene på en, som han jo så gerne vil. Men vi øver – for han har klart bedst af freden og roen. 
Mad: Theo bliver som sagt fortsat fuldammet, og det ændrer sig ikke lige foreløbig. Sundhedsplejersken var her i sidste uge, da Theo fyldte 3 måneder, og hun spurgte, hvad min plan er, når nu amningen kører. Jeg fortalte hende, at jeg håber på at fuldamme indtil 6 måneder og først der begynde med grød og så amme indtil i hvert fald 1 års alderen. Hun syntes, at det var en rigtig god plan, så det gør vi. Theo spiser stadig ca hver anden time om dagen, men strækket er naturligvis længere, hvis han sover en god lur udenfor.
Mål og vægt: Theo var på dagen 5700 gram og 60 cm. Som sundhedsplejersken sagde, er han ikke den største baby, men han er heller ikke den mindste. Han ligger lige en tand under gennemsnittet, men hun mente, at det passede perfekt i forhold til resten af vores familie. Theo bruger primært str 62 i tøj, men bluser er fortsat str 56, selvom jeg nu ikke benytter mig særlig meget af disse. 
Personlighed: I sidste månedsstatus nævnte jeg, at vi havde mistanke om, at Theo er en smule sensitiv. Men som jeg nævnte i dette indlæg, tænker vi, at hans adfærd har skyldtes min overproduktion. Han viser i hvert fald ikke længere tegn på at være sensitiv. Jo vist er han temperamentsfuld – det er der ingen tvivl om, men hvis han blot får sin søvn og godt med mad, er han den mest glade, lille baby, der findes. Og han kan da også sagtens skrige og græde, men han lader ikke til at blive overstimuleret som sådan. Han fjoller, pludrer og hviner. Han er skøn! Han holder meget øje med Noam og smiler hele tiden til ham. Han er en lille tryghedsnarkoman, der putter sig ind til os i vores arme og vågner, når han bliver lagt et andet sted. Og så vil han virkelig gerne se fjernsyn, men hønemoderen her holder ham langt fra det og vender og drejer ham, så det er udenfor hans rækkevidde.

2 kommentarer

  • Ih, hvor er han altså bare skøn, Simone! 🙂 Jeg er oprigtig glad for at høre at det bare kører med amningen. Rart at du nu føler du kan slappe helt af omkring det. Ved begge mine, kørte den af sporet – og det var kæmpe nederlag. Så træls en følelse.

    Kram Jeanette

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du har virkelig noget at være stolt af. Amning er et hårdt arbejde og du klarer det rigtig flot.
    Og bliv nu ikke skuffet, hvis Theo pludselig får lyst til fast føde før end de seks måneder. Oliver tog nemlig et appetitspring, så mælken ikke længere mættede ham. Og så måtte jeg revurdere min plan. Og ligeså havde jeg en plan om at amme frem til 1 års alderen, men Oliver ville ikke have mere mælk da han blev 9 måneder, så der sagde han selv stop. Det skulle jeg lige venne mig til.
    Og skidt med Theos mål og vægt. Så længe han trives og får nok at spise, så skal alt nok gå..

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugen der gik