Children see, children do

Der er ingen tvivl om, at børn kopierer alt, hvad vi gør. Men ind i mellem bliver man alligevel lige mindet om det en ekstra gang, og det er måske heller ikke helt tosset endda. 

Når jeg er alene hjemme med drengene, kan det være svært at jonglere det hele, når Theo skal puttes til lur. Theo er mildest talt ikke fan af barnevognen, så det kan være en lang og trættende op/ned proces, der kan tage alt i mellem 10 og 50 minutter. Yes, you heard me. Det er udmattende, og jeg har snakket med sundhedsplejersken om det, men det er en helt anden snak. 

Når Theo så bliver ked af det, tager jeg ham naturligvis op og trøster, mens jeg vugger ham i armene og stille siger “schhh”. Kommer Noam meget nysgerrig og glad ud og vil snakke, fortæller jeg ham derfor, at Theo skal sove, og “mor kommer lige om lidt”. Noam bliver som regel stående ved min side, mens han snakker og fortæller, så han har selvfølgelig observeret, hvad, det egentlig er, jeg gør, når Theo skal sove. 

Så nu er Noam begyndt at vise samme omsorg overfor sin Hr. Kanin og Malthemus: han fortæller os, at de skal sove ved højt og tydeligt råbe: “sove!”, hvorefter han lægger bamsen ned i armene, sch’er og vugger stille og roligt fra side til side, indtil han putter den et sted under en dyne med en sut. Derfor stod vi forleden og “vuggede om kap”, da Noam kom løbende med Hr. Kanin iført mine sko ud til mig, som stod ude i det gode vejr og forsøgte at putte Theo. 

Det er helt fantastisk sjovt at se, hvordan han fuldstændig imiterer, hvad jeg gør. Og det er en god lille reminder om, at man altså skal tænke over, hvad man gør og siger overfor sådan en lille 2årig kopikat.