En grimasse der passer

Theo 6 måneder

D. 16. april fyldte Theo 6 måneder. Det er helt sindssygt, at vi allerede er halvvejs til hans 1 års fødselsdag. Tiden er gået vanvittigt stærkt, og lige om lidt går den endnu hurtigere. Om under 14 dage har Heine nemlig læseferie, hvilket betyder, at vi knap nok har 14 dage tilbage, hvor det kun er mig og Theo herhjemme. For som studerende har Heine sig en lang sommerferie i vente, og når den er slut, er min barsel allerede slut. Igen. 
Aktiviteter: 5,5 måned gammel vendte Theo sig fra ryg til mave, og det betyder, at han nu både ruller den ene vej og den anden vej. Han drejer om egen akse med en efterhånden god fart, og så bakker han. Han prøver også ihærdigt at komme fremad, og op til flere gange har jeg da også fundet ham med legetøj i munden, han ellers ikke kunne nå. Så mangler vi bare, at jeg får lov til at se det ske. Han er begyndte at træne i at sætte sig op, når han ligger i barnevognen, på vores ben eller sidder i skråstolen, som vi ellers hidtil har brugt til måltiderne. Det er slut nu, for det resulterer i et frygteligt svineri. Han sidder egentlig flot og rank, men jeg holder ham alligevel tilbage. Det er hårdt for ryggen at sidde, og jeg ser helst, at vi venter med den del så længe som muligt. Theo er et rigtigt vippebarn: sidder han ved os, vipper han frem og tilbage helt af sig selv. Derudover er han den seneste måned begyndt at banke i bordet, pjaske i vandet, slå legetøjet ned i gulvet eller kaste med det. 
Personlighed: Han basker med arme og ben, når han er rigtig ivrig, og selvom han tidligere har været meget tilbageholdende med grin med lyd – især når Heine spøjst nok har været hjemme – har han i den grad taget revanche. Det er så hyggeligt atter at gøre fuldstændig inderligt og oprigtigt babygrin og hvin igen, og også Noam stornyder det og griner med Theo. Theo er blevet den her rigtig lille, milde baby -men med en mening. Han kan have et frygteligt temperament og kaste sig tilbage i flitsbue, men ligeså mild kan han også være. Og så er han rigtig dygtig til at ligge og lege på gulvet. Det har han nu altid været, men han ligger der bare ligeså fint og observerer os andre, mens han gumler løs på legetøjet. Theo er en meget fjalet baby. Er han eksempelvis i mine arme og bliver snakket til, smiler han  stort og oprindeligt og straks putter han sig ind til mig og gemmer helt hovedet ved min hals, og så vender han sig ellers igen mod vedkommende for at gøre det samme en gang til. Han er virkelig en nysgerrig baby, og der er intet, der hindrer ham i at undersøge. Er han i armene af os og ser noget spændende, kaster han sig frem i et forsøg på at nå det. Af samme årsag er det umuligt at drikke med ham på armen, åbne noget, besvarer en SMS eller lave mad. 
Mad: Det er så vanvittigt, men jeg nåede mit mål: jeg har fuldammet i 6 måneder. 6 måneder! Det er jo helt vildt og virkelig stort for mig. 12 dage inden Theo fyldte 6 måneder, begyndte vi på smagsprøver, og her 3 uger senere får han nu to måltider om dagen: hirsegrød til frokost med frugtmos og grøntsagsmos til aftensmad. Men jeg ammer lige så hyppigt før: hver anden time døgnet rundt. 
Søvn: er det samme som altid, han vågner ofte hver anden time om natten for at spise – ind i mellem med tre timers mellemrum. At komme på fastføde har ingen forskel gjort, men det regnede jeg heller ikke med, idet det ingen forskel gjorde for Noam, som selv den dag i dag vågner op op til flere gange om natten for at drikke, få sutten eller blot skal puttes igen. I barnevognen tager han alt mellem 45 min og 2,5 time. Den første lur er uden tvivl den bedste, og derfra bliver de kortere og kortere. Han er vågen 2 timer af gangen, og om aftenen inden sengetid er han gerne vågen 3 timer. Han bliver puttet ved 19-tiden og står op ved 6-tiden. 
Mål og vægt: tiden er fløjet af sted, så jeg har desværre først lige fået ham målt og vejet. Ifølge vores vægt vejer han 7,3 kg, men den har vist sig at veje et par hundrede gram mere end sundhedsplejersken konsekvent. Han er 67 cm lang og bruger str 68 i tøj, men jeg fornemmer, at han er godt på vej over i 74. Han bruger fortsat str 3 i ble.  

1 kommentar

  • Hvor er han en køn dreng.
    og ja… ufatteligt som sådan en barsel kan flyve afsted. Når man står foran den synes det jo som for evigt man kan være hjemme. Men nej :-S
    Bedste hilsner og tak for en hyggelig blog
    Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En grimasse der passer