Man skal bare brokke sig

Held i uheld

Har I fulgt med her på bloggen, ved I, at vi har haft et projekt inde på Theos værelse: nemlig at gøre noget ved den meget tomme væg, som hans seng skal stå foran, når han engang skal på eget værelse. Men har I fulgt på Instagram, ved I også, at det har været et mindre mareridt. For at sige det mildt.
Jeg er ikke sikker på, at striber på en væg er mig, så det var lidt af et sats, at jeg købte maling og vi kastede os ud i projektet. Inden den valgte blå maling kom på, mættede vi tapen, som skulle lave striberne – præcis samme fremgangsmåde som med Noams harlekin. Men til at mætte tapen havde jeg blot købt den første og billigste vægmaling, jeg fandt, i Jem&Fix. Og det skulle hurtigt vise sig, at vi fortrød det! 
Første lag blå maling kom på de 15 cm brede striber, og jeg må nok sige, at jeg allerede dér fik en smule ondt i maven. For da malingen kom på og tørrede, fortrød jeg den straks. Jeg syntes, at den var alt for voldsom, og pludselig blev jeg blot endnu mere i tvivl om, at striber overhovedet var noget, jeg ville have. Da andet lag maling så kom på og tørrede, tog vi tapen af.. Og med den fulgte så den blå maling! 
Tilbage stod vi fuldstændig handlingslammet. Jeg tænker, at det har været den billige maling, som den blå maling ikke har villet binde sig til, men jeg var helt målløs. Jeg havde slet ikke set det komme. Så vi har brugt en del tid på at døje med at få pillet alt den blå maling af igen. 
Men måske man kan kalde det held i uheld, for jeg er ikke sikker på, at jeg havde orket at male den blå maling om, hvis det rent faktisk havde lykkedes os.
Status over væggen er pt, at vi nu har fået fjernet alt den blå maling, investeret i ny og dyre, hvid maling, som vi har givet væggen af to omgange. Den har fået lov til at tørre hen over natten, og lige om lidt giver vi os i kast med atter at måle op, sætte tape på og mætte den, så vi i morgen kan få malet med en ny, blå maling. 

3 kommentarer

  • Kamilla

    Jeg blev fuldstændig forelsket i det færdige resultat der kom senere hen! Så det vil vi ikke gerne lave på drengeværelset (forhåbentlig uden de store problemer!)
    Jeg får nok lidt assistance af nogen familiemedlemmer med mere erfaring, da jeg aldrig har prøvet noget lignende før, men tænker jeg måske lige kan spørge lidt ind.

    – Hvilken farve brugte du til striberne (altså præcise blå farve).
    – Gav du blot hele væggen to lag af den hvide maling inden? (hvilken brugte du her?)
    – Når du målte op med striber på 15cm, skrev du om noget med at “mætte” tapen, hvad mener du med dette?

    Ved godt det er mange spørgsmål, men var helt vild med resultatet!! 😀

    Hilsen
    Kamilla

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Simone

      Hej Kamilla

      Jeg husker ikke, hvad den blå maling helt præcis hedder. Jeg fandt blot en hos en farvehandler, jeg kunne lide. Eller troede, at jeg kunne lide ? .. Vi malede kun væggen to gange med hvidt, fordi vi skulle starte forfra. Hvis væggen allerede er hvid – eller den ønskede farve – tænker jeg ikke, at det er nødvendigt.

      At mætte tap’en betyder, at man sætter tap’en op efter den ønskede tykkelse og så maler man langs kanten på den side, der skal have en farve. På den måde får man lukket potentielle huller, hvor den blå maling ville kunne snige sig igennem tap’en og dermed ødelægge striberne og samtidig får man nogle lidt mere markerede kanter. Jeg håber, at det giver mening ☺️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • ÅÅh nej dog – sikke et cirkus! Håber part to bliver bedre!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Man skal bare brokke sig