Forsømmelse

BLW-baby

Hvis I har fulgt med så længe, husker I nok, at vi med Noam praktiserede BLW. Men til dem, der ikke ved, hvad BLW er, står det for: Baby Led Weaning, og betyder egentlig ganske simpelt, at det er baby, der står for mad tilvænning/afvænning fra brystet/flasken.

Theo er også BLW baby, men i en langt højere grad end Noam – i hvert fald noget tidligere. Det er ikke, fordi vi gør det til en religion, men metoden virker som den rigtige for både os og Theo. For når man er BLW barn, spiser man selv sin mad, og det passer ganske vist Theo rigtig godt, som langt hellere vil alt selv.

BLW går under “Food before one is just for fun” konceptet, og derfor ses maden som supplement til amning/flaske og ikke omvendt. Theo er altså ammet af, inden han spiser, så det er ikke, fordi han sidder og ryster af sult, mens han prøver sig frem. Af gode, motoriske grunde kan han f.eks. ikke selv spise sin havregrød om morgenen, så der fodrer vi ham. 

Det har hele tiden været planen, at vi ville benytte os af BLW igen, hvorfor han kun fik grød i knap 1 måned, fra han var 6 måneder. Theo spiser alt sin frugt selv, sin frokost, mellemmåltider og aftensmad selv – og han hygger sig enormt meget med det.

2 kommentarer

  • Vi er også godt i gang med at praktiserer det med Astrid. Hun bliver 6 mdr. d. 6. august, men allerede nu sidder hun med agurk, diverse frugt og kogte grøntsager. Det er endnu i den spæde opstartsfase og hun får samtidig lidt smagsprøver på grød og mos- vi vil først for alvor introducerer hende når hun bliver 6 mdr. Men hun virker klar og er utrolig nysgerrig på vores mad! Det samme gjorde vi med Aksel. Han blev aldrig fan af mos og grød og er det stadig ikke, så det fungerede super for ham og os at “spise selv”.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Han klarede i hvert fald lasagne rigtig godt selv i fredags! 😀 Da Oliver var lille, fik han også selv lov til at rode med maden. Der er et mega svineri, men tror det er godt at de får lov til at mærke maden, konsistensen og tage kampen med at få det i munden 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forsømmelse