Theos værelse

Theo 9 måneder

Jeg ved godt, at jeg er bagud med de her månedsstatusser, og jeg skal virkelig hanke op i mig selv for at få dem lavet. Nu er der trods alt kun få af dem tilbage, for Theo er allerede 9 måneder gammel, og dermed har han allerede været ligeså lang tid ude af maven som inde i den.

Aktiviteter: Han kravler! Jep, ganske få dage inden han fyldte 9 måneder, tog han sine første, spæde kravleskridt. Og jeg havde ellers ærlig talt efterhånden opgivet. Jeg ved godt, at det lyder helt absurd, men siden han var knap 6 måneder, har han møvet sig frem i et hastigt tempo som en lille soldat. Og de sidste to måneder er han også helt selv kommet op i kravlestillingen, hvor han har rokket frem og tilbage. Da han begyndte på det, tænkte jeg, at så måtte den da snart være der, men så ændrede han fuldstændig sit fokus. For pludselig lærte han at rejse op ad alting og endda kun holde fast med en hånd. Og fordi jeg jo vil mene, at alt sådan noget på to ben burde komme efter at være på alle fire, frygtede jeg, at han ville springe kravleriet over. Men sådan skulle det heldigvis ikke være. Selvom han er hurtig og intet længere er fredet i hans kombination af at kravle og derefter rejse sig, nyder jeg at have en kravlende baby igen. Det er bare så hyggeligt at se ham liste omkring, undersøge, lege og nyde den nye frihed. Og så er der intet bedre end sådan en kravlende baby, der kommer hvinende hen mod en med et kæmpe, tilfreds smil på læben. 

Men udover han er godt med grovmotorisk – og mere til, så er det tydeligt at se, at Theo også har haft meget fokus på sin finmotorik. Han spiser perfekt med pincetgreb, han peger meget og trykker på selv de mindre knapper og farver, der skiller sig ud på eksempelvis legetøjet. Derudover er han helt vild med at lege “putte ting i ting” leg, og han har fuldstændig styr på sin øje-hånd koordination, når han putter bolde i små huller i kasser. 

I løbet af den sidste måned har han også lært at vinke, klappe og hoppe, mens han står på knæ. 

Personlighed: Theo har altid været lidt af en tryghedsnarkoman, og det lader ikke til, at det ændrer sig foreløbig, men det kan være opslidende til tider. For han har nemlig aldrig nogensinde brudt sig om at blive holdt af andre end mig og Heine. Til nød kan min mor, søster og førnævnte veninde, Elisabeth, få lov at holde ham, men vi taler aller max fem minutter, før den bævrende mund titter frem og øjnene løber i vand. Også selvom jeg er lige ved siden af ham. Det er fuldstændig modsat af Noam i sin tid. Det kan være hårdt, når jeg er alene ude med begge drenge, og Noam har brug for mig, og en anden egentlig har armene fri, men ikke kan hjælpe. For det er unfair overfor Noam, hvis hans behov altid skal tilsidesættes, og det er heller ikke spor sjovt, at Theo vrider sig og skriger og græder. Men det er også sådan noget, der gør, at jeg priser mig virkelig lykkelig over, at Theo fra på mandag officielt er et hjemmebarn og ikke begynder i institutionslivet, for det ville bestemt ikke være morsomt for nogen af os. Men derudover er han jo en fantastisk baby. Han elsker at lege med Noam, følger trofast efter ham og griner, hviner, snakker og brøler til ham. Og ofte opildner han faktisk Noam til leg, som da vi feks havde madkamp forleden. Det var udelukkende Theo, der startede det, da han tog mad i hånden, brølede og kastede det lige over mod Noam, som sidder overfor ham. Og så gjorde han det ellers igen og igen, indtil vi hoppede med på legen til drengenes store fornøjelse. Allerede dagen efter prøvede Theo igen. Han elsker at undersøge og observere, og han er godt klar over, hvis han laver noget, han ikke må. For så sætter han virkelig fart på, mens han brækker sig af grin, og kalder man efter ham, kan han knap nok holde sig oprejst, fordi det er så sjovt.

Sprog: Til BOEL prøven spurgte Gitte, vores sundhedsplejerske, om Theo var begyndt at pludre i stavelser. Det kunne jeg ikke umiddelbart mindes, så hun sagde, at det nok snart kom. Og det fik hun helt ret i. For der kommer rigtig mange lyde og stavelser ud af ham og favoritterne er pt helt klart “babababa”, “vapvapvap” og “jajaja”. Der er slet ikke ro længere, og sådan en dag alene med de to drenge kan snildt resultere i en mindre hovedpine 😉

Mad: Theo ammes stadig rigtig meget – især om natten, men jeg har stadig ikke overskuddet til at tage kampen. Måske fordi den virker så uoverskuelig? Jeg har købt en drikkedunk, som man skal suge i, før der kommer væske ud, og han tager den såmænd også glædeligt om dagen. Men han nægter om natten, og han bliver virkelig tosset, hvis han ikke får brystet. Så tosset at man skulle tro, at han har en fysisk smerte, mens han sparker febrilsk med benene, kaster sig bagud, tårerne står nedad kinderne og han er helt rød i hovedet. Og efterfølgende hyperventilerer han stadigvæk. I løbet af dagen får han havregrød til morgenmad, a38 med frugt til mellemmåltid inden frokost, rugbrød med grønt til frokost, en bolle eller frugt til mellemmåltid og vores aftensmad. Men han bliver fortsat ammet mange gange i mellemtiden, og det bliver alligevel lidt spændende at se, hvordan det går, når Heine skal forsøge at putte ham til lur uden at være blevet ammet inden, når vi når mandag.

Søvn: Han sover stadigvæk ikke mere end 2 timer af gangen om natten, og jeg opgiver snart nogensinde at få sammenhængende søvn. De to drenge får hævn, når de bliver teenagere! Om dagen sover han 2 lure a 1,5 time. Han står op kl 6.30 og kommer i seng mellem 19 og 19.30.

Tænder: Han har fortsat kun to i undermunden, men to i overmunden lader til snart at bryde igennem.

Mål og vægt: 8,3 kg og 70 cm. Han bruger en blanding af str 68 og 74 i tøj og stadig str 4 i bleer. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Theos værelse