Theo 11 måneder

Om under en måned fylder vores lille dreng 1 år.. Hvor vildt er det ikke lige? Theo er blevet 11 måneder, og jeg er vanvittigt lettet over, at det her er den anden sidste månedsstatus. De hænger mig langt ud af halsen, og jeg er altid forsinket med dem. Men mon ikke jeg sætter pris på dem om 10 år? 😉 Det satser jeg på!

Aktiviteter: Der er sket vanvittigt mange ting i Theos udvikling den sidste måned. Få dage efter, han fyldte 10 måneder, begyndte han at klatre opad alting herhjemme: vores ikea skammel, bObles elefant, ikea legekøkkenet, Brio gåvognen osv. Det giver virkelig dårlige nerver, men han stor-nyder det bare. Han oser af stolthed og lader virkelig til at syntes, at det er mega fedt. Til gengæld er det knap så fedt, at det betyder, at han altså også klatrer opad sofaen, men ikke kan komme ned på den rigtige måde, klatrer ud af sin højstol og op på spisebordet, hvis det går for langsomt og i øvrigt klatrer opad legekøkkenet, hvilket bare er dømt til at gå galt! Men også finmotorisk er der sket meget: han spiser nu både med ske og gaffel, således han nu selv spiser sin havregrød om morgenen, a38 om eftermiddagen og suppe, hvis det er aftensmaden. Derudover drikker han også selv af koppen, og han kan blive noget så sur, hvis vi forsøger at hjælpe ham. Selvom det er lidt snyd og jeg ikke plejer at gøre det, tog Theo altså sine første skridt 2 dage efter han blev 11 måneder. Det var på ingen måde bevidst, kunne man se! Theo kan nemlig fint stå helt selv, men opdager han det, sætter han sig ligeså stille ned på hug. Men han øver sig meget i at gå: han går langs alt, og kan han gå langs noget, gør han det straks i stedet for at kravle. Han drøner rundt med sine gåvogne konstant og han slipper hele tiden møblerne for så at opdage, at han selv står. Tosse-hoved.

Personlighed: det værste, man man gøre mod Theo, er at lægge ham på ryggen eller give ham tøj på. Gør man begge ting på en gang, virker det som det rene tortur mod den lille dreng. Men det er altså fuldstændig umuligt at give ble på, mens han ligger på maven, selvom han måske syntes, at jeg burde have lært det efterhånden. Han oser af personlighed! Han ryster på hovedet, når jeg gør, han vinker, når jeg siger ‘hej hej’, han griner, når jeg siger ‘lømmel!’, han brøler tilbage, når Noam brøler til ham, når han ser mad, siger han straks “mamam!”, han danser med det samme, der spilles musik eller synges og så er han i øvrigt selv begyndt at sige ‘lalalala’, som der synges på et af drengenes favorit numre på en af Noams børnecd’er. Han griner rigtig meget og af rigtig mange ting. Især Noam. De to hygger sig virkelig meget, nu Theo er blevet lidt ældre og kan meget mere. Men han er til gengæld også begyndt at ‘sladre’ om Noam. Noam har nemlig altid snildt kunne tage legetøj fra Theo, hvis blot han kom med en erstatning – noget, vi virkelig har forsøgt at fortælle Noam ikke er okay. Theo har indtil nu bare fundet sig i det, men ikke mere. Det er slut – nu skriger han, hvis Noam tager noget ud af hænderne på ham, og Noam bliver lige målløs hver gang. Theo er en rigtig putte-trold, han er slet ikke til de vilde tumlelege, som Noam var i den her alder, hvor han og Heine lå nede på gulvet og kastede sig på hinanden. Og han gider bestemt heller ikke, at jeg jagter ham, hvis jeg har tænkt mig at ‘spise ham’. Til gengæld vil han rigtig gerne putte, og han vil meget gerne ae, mysse eller sidde ved os. Han rækker tydeligt armene op, mens han sætter sig på knæ og hopper, når han viser tegn til, at han vil op til os. Og så er han begyndt at tilbyde alt sin mad til os. Skønne dreng – han er virkelig sød. Finder han Noams sut, rækker han den også ligeså fint til Noam eller os. Leger han ligeså fint med f.eks. Lego og ser, at vi kigger på ham, rækker han os også klodsen, som han sidder med. På den måde er han faktisk også rigtig behjælpelig, når det kommer til oprydning. 

Mad: Theo spiser helt vanvittigt. Det er den helt store forskel på drengene. Mens Noam ikke kan vente med at komme væk fra bordet, kravler Theo opad stolen for at komme op på bordet til maden. Han bliver fortsat ammet omkring 4 gange om dagen: morgen, når vi vågner og aften, når han bliver puttet. Og derudover omkring 2 gange derimellem helt afhængig af ham. Udover amning får han havregrød som morgenmad, et mellemmåltid, frokost, frugt, et andet mellemmåltid og aftensmad. Det er virkelig meget mad ned i den lille mave. Vi er stadig i gang med kampen om natten, men den er blevet afbrudt af feber til hele familien, og så hverken havde jeg overskud eller lyst til at nægte ham spor, når han lå og kogte i sin seng, alt i mens han intet mad havde rørt om dagen.

Søvn: Theo får stadig 2 lure a 1,5 time om dagen. Længden styrer han helt selv, nogle gange tager luren kun 45 minutter og andre gange 2,5 time, men langt størstedelen af tiden vågner han på slaget 1,5 time. Han vågner mellem 6 og 7 om morgenen og kommer i seng mellem 19 og 20 om aftenen. 

Tænder: Theo har fået en tand mere i undermunden, så nu har han tre nederst og to øverst, der lidt ligner et par Fedtmuletænder. Det er skide bedårende! Dog ligner det, at en tand mere forovnen snart titter frem.

Mål og vægt: Theo vejede på sin 11 måneders dag præcis 9 kg og var 74 cm lang.