Der bliver pres på

1 års fødselsdag

I torsdags havde Theo som sagt fødselsdag, og morgenen startede traditionen tro med flag og sang. Og her kunne man for alvor se forskellen på vores børn: mens Noam stod op i sin seng og grinede sig igennem hele sin første fødselsdagssang, lå Theo i vores og undrede sig på fuld smadder. Det hjalp da heller ikke, da vi gik fuldstændig i stå og pludselig skulle finde til alternativ til  “og når han hjem fra…. gå”. Findes der andre hjemmebørn derude, blev det til noget a la: “Og når han op fra luren står, hurra, hurra, hurra, så skal han ind og holde fest”. Blot lige til service, så I andre ikke panikker midt i det hele 😉 
Bagefter gik vi ned i stuen, hvor vi havde gjort klar til morgenbrød, juice, levende lys og gaver. Og her overraskede Noam fuldstændig! Han startede med at spørge, om han måtte hjælpe Theo, men vi forklarede, at det jo var Theos fødselsdagsgaver, så det var ham, der pakkede ud. Så Noam endte med at sidde meget spændt ved siden af og udvise vanvittig stor tålmodighed og rose Theo for at være “go”. Gaverne, som jeg før har vist, var et kæmpe hit – for begge drenge. Derudover havde jeg hæklet en slange, jeg nok skal vise senere og Noam havde været med ude og vælge lidt legetøj til badet som en ekstra lille ting fra ham.

Efter den første lur smuttede vi i Aqua til Halloween tema. Der var vi også til Noams 1 og 2 års fødselsdag, og det er lige hyggeligt hver gang. Men modstå Noams 2 års fødselsdag fik begge drenge rigtig meget ud af at være der. Theo gik fascineret langs de store glasvægge med fisk, og Noam var ude på vandlegepladsen, ristede sin første skumfidus og stak hænderne ned til de fisk, man må røre ved. Og fordi Theo hyggede sig så meget, tog han først sin 2. lur derhjemme, mens Heine og Noam gjorde klar til pandekager med frugt og flødeskum, som vi spiste efter aftensmad og håndaftryk. 

Begge drenge blev puttet kl 19.45 og begge gik kold i nærmest samme sekund, og resten af aftenen fik vi for os selv til kærestehygge. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Der bliver pres på