I sommers valgte jeg at kaste mig over et nyt projekt efter en del overvejelser: jeg valgte at ville hækle en slange a la Mr. Snake til Theos seng. Jeg skal være helt ærlig og sige, at det ikke er et hækleprojekt, der er overstået på én aften, men jeg har hygget mig med det – og så er jeg ret vild med projekter, hvor jeg ikke konstant skal læse i en opskrift 😉
Oveni studieopstart, semesteropgaver, praktikforberedelse, sygdom og flytning har projektet taget sin tid. Det kan gøres væsentligt hurtigere, men det er hele tiden blev udskudt pga højere prioriteringer. Men jeg nåede det! Ganske få dage inden Theos 1 års fødselsdag fik jeg omsider lavet hovedet og afsluttet slangen.
Opskriften er fra Familiejournalen, og du finder den lige her. Dog er Theos slange 2 meter lang, og øjnene er lavet lidt anderledes, end der står i opskriften. Men den er skide sød, dejlig blød og Noam har hele tiden været meget optaget af den og jublede, da den var færdig. For lang tid siden syede jeg en slange til ham til hans seng, men den er slet ikke i nærheden af at være ligeså fin, og selvom Noam ikke brokker sig spor, tænker jeg alligevel på, om jeg burde kaste mig ud i også at lave en hæklet slange til ham.
4 kommentarer
-
Siden ·
-
Hej ☺️
Tænk, jeg kunne ikke engang huske, at jeg har lagt garnet dobbelt, men det må jeg jo have, kan jeg seSiden · -
Hej Simone. Super sød slange du har lavet 😉
Må jeg spørge din hvor meget garn du brugte (hvor mange nøgler) og om hvad det var for noget garn? Brugte du hæklenålen 2,5?
På forhånd tak 🙂Siden ·
Hej Simone!
Jeg skal til at lave denne slange, men jeg er lidt i tvivl om jeg skal ligge garnet dobbelt. Syntes du det bliver for tykt?
Du skriver ovenover, at du har brugt i nærheden at 10 nøgler – er det når garnet er lagt dobbelt? Og til en 2 meter lang slange? 🙂
Jeg har forsøgt at søge hende frem på Instagram, som du skrev ovenover, men jeg kan ikke finde hende…. Kan du hjælpe? 🙂