Børnefrie weekender

Jeg har haft så vanvittigt dårlig samvittighed over at smutte fra drengene – især Theo, som jo er så lille, men sådan set også enormt meget overfor Noam, fordi han jo har en lidt bedre fornemmelse af tid og kan sætte ord på sit savn. Så jeg har haft et ret stort behov for at holde mig selv godt beskæftiget, så jeg ikke har haft muligheden for at sidde i en sofa og tælle minutterne fra fredag morgen til søndag eftermiddag.

Som det er nu, bor Heine i huset med drengene, når han har weekend med drengene, og derfor er det mig, der skal finde et andet sted at være. Jeg har et bagland, der har været klar til at tilbyde mig en seng at sove i, men alligevel har jeg nu altså stadigvæk haft brug for at være godt optaget.

Derfor har mine indtil videre 2 børnefrie weekender været tilbragt med gode venner og masser af alkohol. Indtil for nyligt har jeg slet ikke været i byen eller drukket spor i 3,5 år, fordi jeg enten har været gravid eller ammet.. Og de ting matcher bare slet ikke, vel? I løbet af de 3,5 år føles det ærlig talt lidt som om, at alle mine singleveninder pludselig selv har fået mand og børn eller netop er gravide lige nu, og det er fuldstændig surrealistisk, at jeg som en af de første af os med børn pludselig står i en situation, hvor jeg ikke blot er mor, men nu også enlig mor og endda med børnefrie weekender, hvor jeg kan være alt andet end mor. Så det har jeg været: Simone – helt uden børn og det har været vanvittigt sjovt og tiltrængt. Jeg har slet ikke tænkt over, hvor meget jeg har glemt at pleje mig selv midt i børn og bleer, men det mærker jeg i den grad nu – især med alles kommentarer om, hvor godt det er, at jeg begynder at huske mig selv. Det giver stof til eftertanke.