I carry your heart with me

Mangler vi virkelig “konkret information”?

Netop i det her øjeblik sidder jeg og ser Godmorgen Danmark, hvor vores miljøminister er inde og lancere en ny pjece til gravide “Gravid? Kend kemien”. I indlægget bliver der snakket om, at gravide skal vide mere om kemi, og at de selv føler, at der mangler oplysning og konkrete retningslinjer at forholde sig til. 

Er det virkelig jeres indtryk? For det er bestemt ikke mit. Tværtimod syntes jeg nærmere, at man hører om, at gravide føler, at der kommer det ene forbud efter det andet, og at de knap nok må noget den dag i dag. 

Har man fulgt bloggen helt tilbage til starten, hvor jeg var gravid med Noam, ved man også, at jeg tangerede til at være det ellers så upopulære, men meget brugte ord: “fanatiker”. For mig handlede det om sund fornuft og for mig virker “alt med måde” ordsproget fuldstændig fjollet, når det handler om den bedste start i livet for vores børn. For mig er det logisk, at jeg hverken bør ryge, drikke, male eller farve mit hår, når jeg er gravid. For mig er det logisk, at jeg bør spise sundt og varieret, dyrke motion, holde mig fra skadelig kemi og tage min folinsyre. 

Pointen med indlægget her er slet ikke en debat – for der er mange meninger, og det er enormt nemt at føle sig ramt af hinandens. Formålet er derimod at oplyse. For hvis man virkelig føler, at man mangler oplysning, vil jeg hjertens gerne hjælpe med at videreformidle den.

Miljøministeriets nye kampagne indeholder 7 gode råd:

1. Undgå tobaksrøg 
2. Drik ikke alkohol 
3. Gør rent og luft ud
4. Køb miljæmærket 
5. Minimer kemikaliekontakt
6. Spis varieret
7. Minimer medicinindtaget

Har man brug for yderligere uddybning, kan man læse mere på miljøministeriets hjemmeside her. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I carry your heart with me