✕
7/7, 8/6 eller 9/5?

Forresten #4

– Så fuckede jeg fuldstændig frikadeller op for første gang i mit liv i forgårs. Jeg stegte dem i olie, hvilket jeg heller aldrig har prøvet før, og de faldt helt fra hinanden! Så i ren og skær panik fandt jeg en pose pølser frem fra fryseren, og drengenes aftensmad bestod pludselig af ovnstegte kartofler og grøntsager, kogte pølser… Og tzatziki!

– Har jeg fået mig et job som eventpige. Så hvis I pludselig ser en lille blondine med langt hår og tendens til en skinger stemme, som deler diverse smagsprøver ud rundt omkring i Århus.. Så hils endelig på 😉 

– Skal jeg i aften se 50 shades of Grey med en veninde. Naturligvis! Når man har læst alle 3 bøger, kommer man ikke udenom filmen, vel? Jeg skal selvfølgelig nok fortælle min mening om den.

– Skal jeg i morgen være virkelig fuld med to veninder. Jeg har aldrig gået op i Valentins, men pludselig er jeg single på dén dag, siden jeg var…. 14? 

– Er det rigtig nok, at Heine har mødt en, som flere har spurgt mig om. Og det er virkelig ikke for at udstille han, for jeg er oprindeligt glad på hans vegne. Selvfølgelig er jeg det – jeg ønsker kun, at han er lykkelig! Og nej, hverken jeg eller drengene har mødt hende endnu, som plejer at være det næste spørgsmål. Men den dag, han er klar, står jeg med kaffe og the! 

– Elsker jeg, at Noam er begyndt at synge så meget med på alle sange. Det startede med “Under stjernerne på himlen” og introsangen til Peter Pedal, men nu er det efterhånden alt.

– Hedder Peter Pedal herhjemme Peter Total og ja, vi er stadig kæmpe fan af ham! 

– Er Noam endelig holdt op med at græde, når han bliver afleveret om morgenen. Omsider er det jo ren og skær fornøjelse at gå forbi “vinke-vinduet”. 

– Er Theo begyndt at lave det absolut sureste ansigt. Til alt! 

– Så fortsætter jeg med at tabe mig og er nu nede under 53 kg. 

– Er “Trivia Crack” en alletiders app! 

– Har jeg fundet ud af, at vinrød klæder mine lyshåret drenge enormt godt.

– Har Theo sagt “mor” for første gang, og hans ordforråd består nu af: “Hej, hov, av,  åh åååh, uuuuh, bum, far, blåbær, rugbrød, Mmh (ja), eeeej”

– Var det enormt grænseoverskridende, men også vildt sjovt at være prøvekanin sidste weekend for min veninde, der har åbnet egen fotograf-virksomhed op

– Elsker jeg, at Theo altid har armene højt over hovedet, når han løber!

– Spurgte jeg Noam i forgårs, om han lige ville hjælpe mig med vasketøjet. Hans svar var: “Nej mor, det kører lige for mig”. Det var ligesom lidt et vindende argument, ikke? 

– Er jeg typen, der i ren og skær sukker-desperation hurtigt smækker en portion havregrynskugler sammen. Men uden at faktisk forme kuglerne og i stedet spise direkte fra skålen. Med en ske naturligvis. Jeg er jo ikke klam. Sådan helt. 

– Så apropos klam bestod min morgenmad i dag af en billig frysepizza. Jeg burde værre større, jeg ved det godt. Inde i mig bor der jo i virkeligheden en virkelig tyk pige! 

2 kommentarer

  • Ha ha ha ha ha – ELSKER de her indlæg! Mine svar i kronologisk rækkefølge:

    – Frikalet er løsningen på alt i den sammenhæng!

    – Det var jeg også under min uddannelse – meget hyggeligt 🙂

    – Jamen, den SKAL da ses – især, når man har læst bogen! Jeg glæder mig, til det bliver min tur til at komme i biffen 🙂

    — Håber, I havde en dejlig aften!

    – Du er sgu sej – det er en ja-hat, der vil noget!

    – Det er også SÅ hyggeligt!

    – Mine tre elsker også Peter Pedal – han kan ses på mange niveauer, har jeg opdaget 😉 Kongen kan selvfølgelig godt sige Peter Pedal, mens Badutten kalder ham Peter Dal og Lillebror nøjes med Dal 😉

    – Dejligt! Kongen græd også meget, meget længe… og vi har også vinkevindue i drengenes institution 🙂

    – Også Lillebror! Hvad sker der? Snakker de sammen? 😉

    – Du er sgu et bette nips! Jeg er glad for, at jeg ikke skal stå ved siden af dig lige foreløbig – ville ligne en kæmpe; er ikke langt fra at veje det dobbelte! :/

    – Hvad?!

    – Rød er generelt en god farve til lyst hår <3

    – Dejligt <3

    – Det var altså også virkelig flotte billeder!

    – Det lyder som en ren løbefest 😀

    – Ha ha – den var sgu god 😀

    – HVORDAN kan du veje under 53 kilo?!?

    – Du er heldig, at det ikke er udenpå 😉

    Siden  ·  Svar pÃ¥ kommentar
  • Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    Siden  ·  Svar pÃ¥ kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

7/7, 8/6 eller 9/5?