Forresten #5

Hårdt ramt!

Lige pt fylder studiet enormt meget. Det er klart – det bør det altid, men lige nu er vi i gang med ekstra forløb, som er så obligatoriske, at vi efter hver gang skal skrive under på at have deltaget. Begge forløb tages ved siden af den almindelige undervisning, således jeg de to kommende uger har undervisning fra 8-16. Det gør det noget nær for ikke at tale om fuldstændig umuligt at nå hjem og hente drengene, inden der bliver lukket i hhv børnehave og dagpleje. Heldigvis hjælper både min mor og Heine de kommende uger med afhentning af drengene, som altså også allerede bliver afleveret kl 7 om morgenen. 

I den her uge har de fleste fra min klasse så været på studietur, og jeg havde derfor planlagt at indhente det forsømte på studiet, deriblandt en pædagogik semesteropgave, som jeg allerede har fået udsættelse på. Mandag skulle det så vise sig, at Theos dagplejer, Conni, sygemeldte sig, således han var nødt til at komme med på skolen til et af de obligatoriske forløb. Conni var heldigvis så sød at sende en SMS allerede søndag eftermiddag, så Heine og jeg kunne koordinere. For naturligvis kan jeg ikke have Theo med til feks førstehjælps kursus. Det er noget nemmere i den almindelige undervisning, hvor jeg trods alt kan gå ind og ud ad døren på en helt anden måde – også selvom heller ikke dét er mest optimalt. 

Men natten til mandag skulle det så vise sig, at Noam fik falsk strubehoste og kunne derfor ikke komme i børnehave. Så også han måtte med på skolen, indtil Heine kunne hente dem der.

Conni endte så med at være syg hele den her uge, så Theo har været med i Århus til studiegruppe og ellers forhindret mig i at skrive opgave herhjemme. Og jo – vi har egentlig en mulighed for en reservedagpleje, men Theo er simpelthen så generet og fremmedsky, at han hellere end gerne sidder fire stive undervisningstimer på mit skød – ganske stille selvsagt, hvis han på den måde kan undgå at snakke med “fremmed”. Det er fuldstændig det modsatte barn ift Noam, som altid har elsket at snakke med andre mennesker: venner, familie, kassedamen, fremmed osv. Der er intet filter. Men har man fulgt med på bloggen, ved man også, at Theo er lidt sensitiv, og det er netop her, at det spiller ind. Desværre. For det gør det virkelig besværligt at finde en barnepige feks, når han ikke engang vil være i armene af hans egen mormor. Det er kun mig og Heine, der dur, og sådan har det altid været. 

I dag var så aftalen, at Heine skulle komme her et par timer og se efter Theo, mens jeg skulle til en meget gammel lægeaftale og efterfølgende kigge på opgaven. Og hvad skete der så? Jo i morges, da Noam skulle have tøj på, opdager jeg ikke bare én eller to røde knopper på kroppen. Nej – han er ganske simpelt blevet den heldige vinder af skoldkopper. Og det kunne bare ikke være dårligere timet! For ikke nok med at han nu er ramt, og Theo sørme har fået feber og grim hoste og sikkert også bliver smittet, så kan Noam heller ikke komme i børnehave i næste uge, før der er sår på skorperne! Det er fucking dårligt timet – undskyld mig, men det er det virkelig. 

I forvejen er jeg hårdt presset på studiet, men det her gør det næppe nemmere. Det er i sådan nogle situationer, hvor man mest af alt føler for at smide håndklædet i ringen og virkelig forstår, hvad folk mener, når de er imponeret over, at man jonglerer 2 børn under 3 år med fuldtidsstudie og arbejde.. Og nåh ja bloggen, når altså den ikke forsømmes. 

Men til jer, der også står for skud til skoldkopperne har jeg fået en masse fine råd, som også kan læses inde på min Instagram profil, som I finder i højre side her på bloggen. Først og fremmest blev jeg rådet til at købe den her drying spray fra A-Derma på apoteket. Den skulle lindre kløen, men den grisser helt frygteligt, er flydende og tager altså tid om at tørre ind. Indtil da står alt for skud til at blive hvidt og fedtet. Så er I advaret. Dernæst er jeg blevet anbefalet både sæbespåner og natron bad, og en af dem prøver vi uden tvivl i morgen tidlig, så vi kan få den der klistrede og fedtede overflade vasket af. Årh det minder lidt en om sommer og solcreme sæsonen, hva? 


Lige nu tager Noam det fint, han klør ikke i dem endnu, selvom han fortæller mig, at det både klør og gør ondt. I stedet beder han om at få cremen, som han kalder den, på, og det må jo betyde, at den virker trods alt. Men det kommer godt nok til at kræve en heftig rengøring at få fjernet alt det klistrede stads fra gulv, sofa, puslepude osv. Heldigt, man ikke er alenemor med krævende studie, hva? Nåh nej.. 

Men ellers.. Rigtig god weekend til jer! Forhåbentlig den bliver bedre end vores.. Kryds fingre for, at skoldkopperne forsvinder hurtigt og smertefrit, så jeg også kan prøve det der noget omtalte og eftertragtede “søvn”. Dét kunne være alletiders! 

2 kommentarer

  • Puha en omgang.. Hos os virkede den creme slet ikke. Til gengæld gjorde antihistamin i flydende form. Det fik min datter til om natten, så hun trods alt fik sovet om natten. Det er jo både sløsende og kløestillende. Bare et tip.
    God bedring med dem 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Årh for fanden, Simone … Det er virkeligt uheldigt. Ingen der kan komme og aflaste dig eller passe ham/dem?

    Vi har selv været igennem skoldkopperne sidste forår, og jeg skrev et indlæg omkring forløbet og med gode råd, der virkede herhjemme. Værsgo’, hvis det måske kan hjælpe.

    http://www.villa-villekulla.dk/?p=67

    Håber det bliver en nemmere omgang skoldkopper. Kram!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forresten #5