For første gang nogensinde siden Theo blev født, og vi kom hjem fra barselsafsnittet, har drengene tilbragt natten hver sit sted. Noam har de sidste 3-4 måneder tigget og bedt om at komme hjem til sin mormor og sove. Så sent som i søndags, da vi var i Djurs Sommerland med hende, spurgte han: “Hvorfor må jeg ikke bare komme hjem til dig, mormor?”, så vi aftalte straks, at Noam skulle have en dag hos sin mormor og morfar den kommende tirsdag. Jeg var bundærligt møg spændt – og nervøs. Noam har kun sovet ude den ene gang, hvor jeg fødte Theo, ellers har han altid været hos enten mig eller Heine. Så jeg tænker, at det er helt naturligt,...

Jeg har altid tænkt, at uanset hvad der skulle ske mellem Heine og jeg, havde jeg valgt den rigtige far til mine børn. Det er jeg absolut alle dage været overbevist om. Jeg var sikker på, at vi ville være det gode eksempel, at vi ville kunne samarbejde på alle fronter på allerbedste vis og sætte vores børns behov først. Jeg var ikke det mindste i tvivl.Der er rigtig meget her i bruddet, jeg har valgt at holde privat, men nu er jeg simpelthen nødt til at åbne op, lukke jer ind og lukke frustrationer ud. Især fordi jeg oplever, når jeg snakker med andre om det, står de enten selv i den aktuelle situation, eller så kender de en...

Så drengene og jeg har som sagt ikke haft planer her i ferien. I stedet har vi nydt tiden herhjemme i huset og haven, vi har nydt de rolige dage uden planer, men med masser af tid og ro til hygge, kys og kram. Og så har vi nydt at få gæster nogle af dagene. I mandags fik vi besøg af en af mine ældste veninder tilbage fra folkeskolen, som for første gang skulle forsøge at nyde at være barnefri, mens kæresten passede deres skønne, lille søn, Philip. Huset er langt fra færdigt, og jeg har en masse små-projekter, som egentlig hurtigt kan overstås, hvis der blot findes lidt tid, overskud og værktøj til det. Et af dem var en af...

Husker I indlægget om børn, der kopiere voksnes sprog, og hvad jeg gjorde, da Noam for 3. gang mestrede “fuck”? Hvis I ikke har læst indlægget, kan jeg kort forklare, at jeg satte mig ned på knæ foran Noam og sagde: “Noam, der er noget, jeg har glemt at fortælle dig”. På den måde påtog jeg ansvaret for hans handlinger, og jeg håbede, at det kunne helgardere mig lidt mod at stå med en 2årig, der ville grine af mig. Præcis som jeg altid har fået at vide, at børn gør, når noget bliver en frygtelig blanding af sjov og forbudt. “Men man må altså ikke sige ‘fuck’. Det er et rigtig grimt ord, og jeg bliver ked af det,...

Okay, jeg er lige nødt til at komme ud med lidt luft og tilføje lidt barske sandheder til bloggen. Tilbage i starten af bruddet blev jeg nemlig spurgt om, hvordan drengene tog det hele. Det er ikke, fordi jeg ikke har ønsket at svare på det, men nogle spørgsmål er svære, fordi jeg ikke er den eneste involverede og inderligt ikke ønsker at udstille Heine i alt det her. Men bruddet var noget grimmere, end jeg nogensinde havde forestillet mig, at det ville blive og væsentlig grimmere, end jeg tør indrømme her på bloggen. Jeg gætter på, at man nogle gange bare er så såret og ødelagt, at det kan være svært at samle sig selv op – også selvom...