"Jeg har glemt at fortælle dig noget, Theo"

Børnearbejde

Så drengene og jeg har som sagt ikke haft planer her i ferien. I stedet har vi nydt tiden herhjemme i huset og haven, vi har nydt de rolige dage uden planer, men med masser af tid og ro til hygge, kys og kram. Og så har vi nydt at få gæster nogle af dagene.

I mandags fik vi besøg af en af mine ældste veninder tilbage fra folkeskolen, som for første gang skulle forsøge at nyde at være barnefri, mens kæresten passede deres skønne, lille søn, Philip.

Huset er langt fra færdigt, og jeg har en masse små-projekter, som egentlig hurtigt kan overstås, hvis der blot findes lidt tid, overskud og værktøj til det. Et af dem var en af væggene i stuen, som jeg hele tiden har ønsket at male musegrå. Og det blev den. Og det er blevet vanvittigt flot!

Drengene var med til at male den, hvilket de selvsagt havde meget sjov med, og Noam har siden da ytret, at han altså synes, at vi skal have malet de andre vægge også.

image

Måske det bare er mig, men drengene er med til absolut alting herhjemme. Både fordi jeg synes, det er vigtigt og lærerigt, men også fordi det unægteligt gør hverdagen noget nemmere, hvis drengene er med til at lave mad. Jo, det tager da væsentlig mere tid, når Noam propper tø jbunken i vaskemaskinen, men til gengæld oser han af stolthed, han elsker at vise alt, hvad han kan, han elsker at lære nye ting, og han elsker i den grad at hjælpe til. Og det samme gør Theo. Så drengene både hjælper med vasketøj, oprydning, rengøring, støvsugning, madlavning, indkøb, tømme opvaskemaskinen og ja, male væggen i stuen. De er nemt aktiveret i alle dagligdagens pligter, som de endnu ikke finder sure, ingen er sure eller keder sig og samtidig lærer de forhåbentlig en masse brugbart.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Jeg har glemt at fortælle dig noget, Theo"