Locked out

Forresten #11

– Er jeg ikke nået forbi stranden i år.Og her havde jeg ellers sådan øvet mig på, hvordan jeg ville se mest tynd ud i bikini. Yes – you heard me. Jeg læste, at Macha Vang havde gjort det samme på sin blog, så straks panikkede jeg og kastede mig i en god blanding ned på gulvet foran spejlet og i sofaen med kameraet. Det er komplet åndssvagt. Det ved jeg!

– Fik jeg tatoveret en mandala af en Lotus blomst i Amsterdam sammen med Stephanie. Jeg elsker den, men jeg er ikke sikker på, at den er færdig.

– Så har jeg allerede planlagt de to næste tatoveringer, der skal blot lige tjenes lidt penge til dem.

– Slutter min sommerferie om en uge. Hvor fanden blev de her to måneder lige af?!

– Er jeg i dag hjemme med en feberramt Theo. Hele natten vågnede han skrigende med 20 minutters interval og har tømt drikkedunken 3 gange i en træls kombination af at fryse og ryste og alligevel brænde op af feberen.

– Så magter man ikke sætningen: “Hvorfor sidder min skygge fast på mig?” efterfulgt af: “Jeg vil bare gerne se tegnefilm nu” og “Men HVORFOR har Theo feber?” kl 3 om natten. Jeg havde mest af alt lyst til at kaste mig ud fra altanen! Det er i sådan nogle situationer, man gerne ville være to om tingene.

– Skal jeg uden tvivl være fuld i morgen! Åh jo! Det er lang tid siden, at jeg har været af sted, og de sidste 14 dage med nonstop skænderier med en stædig 3 årig med lidt for mange meninger gør mig gammel før tid.

– Så var jeg i ikea med min veninde og drengene sidste weekend, og da vi kom hjem sent om aftenen, og drengene sov, tænkte jeg, at jeg da snildt lige kan samle mit først ikea møbel helt uden hjælp: en træ skammel. Hvor svært kan det måske være? Men åbenbart er det ikke mange muskler, jeg er i besiddelse af, selvom jeg de sidste 3 år har båret rundt på et barn. Og ofte også to på én gang. For fuck sake.

– Var edderkopper en af årsagerne til, hvorfor jeg ikke burde være enlig mor. Eller bare alene. Nogensinde. Alligevel lykkedes det mig at slå en ihjel for nogle uger siden, da den truede med at kravle ned i hovedet af mig lige over min seng. Jeg følte mig hverken særlig sej eller klar på at gøre det igen i nærmeste fremtid.

– Har jeg helt selv sat sadlen og styret op på Noam cykel. Så lidt dur jeg da til. Trods alt.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Locked out