Knap så klokkeformet

Den første gang

På torsdag skal jeg for alvor være her for første gang alene, og jeg er virkelig ikke god til alt så meget som håndtere tanken om det. Omvendt tror jeg, at det er smadder sundt for mig at blive kastet ud i at være helt alene hjemme uden sovende børn ovenpå. Men derfor bliver jeg nu stadig lidt ængstelig ved det hele og har endda også forsøgt at komme på ideer til, hvordan jeg kan udskyde dén her oplevelse.

Alt i mens skal drengene hjem til Heine. Vi er igen på det rette spor, men jeg er forundret over, hvor mange kameler der skal sluges i sådan et samarbejde. Det kan stadig komme bag på mig her næsten et år senere, at man kan være så meget i hver sin ende, så forskellige og have så modsatte forestillinger, når man trods alt har delt et liv sammen, været kærester i knap 8 år og af ren kærlighed skabt de her to drenge, som samarbejdet jo skal omhandle. Jeg har altid tænkt, at uanset hvad der skulle ske mellem Heine og jeg, så ville vi være det gode eksempel, og at jeg “havde valgt” den rigtige far til mine børn. For vi valgte trods alt at få børn sammen af en grund. Vi så trods alt et eller andet i hinanden, vi havde de samme ideer og ønsker til et familieliv, vi havde de samme værdier, og vi gjorde jo sådan set også tingene meget på samme måde. Indtil nu. Nu befinder vi os pludselig et sted, hvor kan være uenig om alt fra samværsordning til sukker-politik, og det kan virkelig være både svært og frusterende at finde et fælles fodfæste i det her. For det skal vi jo.

Samværsordningen vil jeg gerne fortælle mere om, men det hele føles bare så sårbart og skrøbeligt, så man nærmest ikke tør jinxe spor. Heller ikke selvom børnene er vores fælles prioritet.

Men hvad skal jeg så bruge min allerførste børnefrie weekend på, hvor jeg faktisk også har mit eget hjem til rådighed? Jeg har absolut ingen ide! Egentlig skulle jeg have været på arbejde på Jyllandsringen med Monster, men da det blev aflyst – højst sandsynligt grundet Århus Festuge – tror jeg, at weekenden kommer til at gå på studiet. Fredag har jeg dog aftalt med min veninde, Stephanie, at vi for første gang i alt tid skal tøsehygge helt alene uden børn og bekymringer, men derefter ved jeg intet. Det er måske også meget godt? En weekend i lang tid uden de vilde planer, hvor jeg har muligheden for at koble godt af. Eller alternativt ligge i fosterstilling og tænke på, at drengene er så langt væk fra mig 😉

2 kommentarer

  • Det må virkelig være SÅ svært pludselig at skulle blive enige om alt muligt 🙁 Sender dig tit en tanke og nyder virkelig at følge med i dine gode, tankevækkende og velskrevne indlæg. Jeg håber, din weekend bliver meget bedre og nemmere, end du lige nu forestiller dig <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • sandra

    Sundt, garanteret. Væmmeligt, helt bestemt! En weekend som ellers normalt flyver afsted kan pludselig blive meget lang.
    Jeg kan huske da Noam for længe siden skulle starte i dp og du skrev om hvor dårligt du havde det. Min søn er lige startet i dp for et par uger siden og er som Theo en sensitiv og morglad dreng. Han har indtil videre kun været der 2-3 timer og jeg tænkte egentlig at det her kan vi sagtens klare. I dag startede jeg så op på studie og jeg ved jeg kommer til at ligge søvnløs hele natten. Fra den ene dag til den anden skal jeg jo pludselig undvære mit hjerte 6-8 timer om dagen! 5 dage i ugen! Følelsen af dårlig samvittighed og savn kan jo slet ikke beskrives og jeg forstår lige pludselig alt det du skrev om.
    MVH Sandra

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Knap så klokkeformet