Heine og jeg har nu officielt været fra hinanden i 1 år, og det er som om, at det giver lidt anledning til en status. Sådan rent følelsesmæssigt. For på sådan et år når der at ske ufatteligt meget med en. Nu kan jeg naturligvis ikke tale på andres vegne, men sådan har jeg i hvert fald følt det. Det år har været en følelsesmæssig rutsjebane uden lige fyldt med op- og nedture. Og det hele er faktisk overraskende svært at sætte ord på, for selvom jeg – i vores tilfælde – selv valgte det, har det været smertefuldt på samtlige punkter. Det har været knuste drømme, savnet af tryghed, fællesskab og samhørighed, bebrejdelser og dårlig samvittighed overfor de to...

Havde jeg ellers fuldstændig svoret på, at jeg efter et par lagersalg i min første barsel aldrig nogensinde skulle sætte mine ben sådan et sted igen. Det er overvurderet og kedeligt at jagte bodyer med et-eller-andet-print. Men når nu både Erbs og Sinnerup holder lagersalg i næste uge i henholdvis Århus og Silkeborg, kan I altså godt regne med at se mig! Har jeg i dag Theo med i skole, da dagplejeren har fri. Efter 4 timers engelsk undervisning, henter vi Noam, smutter hurtigt forbi Ikea og så bagefter ud til min far. Har jeg ikke set min far, siden Theo var 9 måneder. Vi har jordens mest ustabile, on/off far-datter forhold nogensinde. Det er ikke, fordi der er noget...

Jeg får rigtig tit at vide, at drengene ligner mig. Rigtig tit. Og udover det åbnelyse som det helt lyse hår og store, blå øjne kan jeg virkelig ikke se det. Lige indtil jeg sidste tirsdag faldt over det her billede af mig, der hænger hjemme hos mine forældre. Så kan jeg pludselig godt se, hvor Theo har sit stygge, sure ansigt fra, når han ikke får sin vilje. Og det er desværre ikke et fremmed ansigtsudtryk, der er nemlig rigtigt gået 2 års alderen i Theo, så pt ser mit barn sådan her ud mange gange i løbet af en dag. Fornemmer I det opgivende suk herfra? Jeg syntes, at var vanvittigt hårdt at stå med en 1årig oveni...

Hvis man følger med hos andre bloggere, ved man højst sandsynligt allerede, at Forbrugerombudsmanden har udarbejdet nogle nye retningslinjer, så vi overholder markedsføringsloven og dermed ikke ‘snyder’ jer. Jeg ved godt, at jeg er ret sent ude med nyheden, men jeg tænkte, at jeg hellere lige måtte påpege, at jeg altså heller ikke er nogen undtagelse. Det sidste års tid har jeg ikke haft særlig meget tid eller overskud til sponsorede indlæg, og de få, der har været, har naturligvis været markeret. Men det er altså ikke helt nok længere, så fremover vil I se et stort, fed REKLAME skilt øverst i indlæggene. Feks har jeg selv købt og betalt blusen her fra Milk, men fordi jeg i anledningen af blogeventet...

Jeg havde godt lidt regnet med, at Theo på et tidspunkt ville indhente Noam rent tøjmæssigt. Længe har Noam stået stille, og selvom Theo også har det, har han alligevel langsomt, men sikkert, sneget sig ind på Noam. Overtøjet til vinter havde jeg endnu ikke skænket en tanke, før den ene mor efter den anden postede billeder på Instagram eller i min terminsgruppe af ungernes kommende flyverdragter. Hurtigt hev jeg overtøjet fra sidste år ud fra bagerst i skabet. Sidste vinter var Theo kun lige fyldt 1 år, så hans overtøj er solgt videre til en veninde. Noams derimod havde jeg gemt til Theo, og flyverdragten fra Name-it passer da også fuldstændig perfekt. Vinterjakken, som alle år har været fra Mini a Ture,...