Sur, sur, sur.. Lille bi omkring

Jeg får rigtig tit at vide, at drengene ligner mig. Rigtig tit. Og udover det åbnelyse som det helt lyse hår og store, blå øjne kan jeg virkelig ikke se det. Lige indtil jeg sidste tirsdag faldt over det her billede af mig, der hænger hjemme hos mine forældre. Så kan jeg pludselig godt se, hvor Theo har sit stygge, sure ansigt fra, når han ikke får sin vilje.

Og det er desværre ikke et fremmed ansigtsudtryk, der er nemlig rigtigt gået 2 års alderen i Theo, så pt ser mit barn sådan her ud mange gange i løbet af en dag. Fornemmer I det opgivende suk herfra? Jeg syntes, at var vanvittigt hårdt at stå med en 1årig oveni en nyfødt og amning, men det her.. Det er helt usammenligneligt. At stå med en 2årig og en 3årig i hver sin stride, selvstændighedsperiode overgår alting.