Som alle andre tænker jeg også meget over det forgangne år, når man nærmer sig et nyt. Det lægger bare op til, at man stopper op i sin travle hverdag, tager en dyb indånding, reflekterer og puster ud, mens man giver slip og plads til det nye år. For mig har 2015 uden tvivl været det hårdeste år nogensinde. Det er året, hvor jeg for alvor kom til at stå på egne ben. Selvom Heine og jeg gik fra hinanden inden årsskiftet, var han der stadig i dagligdagen til at tage sig af drengene, som endnu ikke var begyndt i institution, mens jeg afsluttede min praktik. Fra januar var drengene og jeg altså helt alene med et nyt semester, en...