Forresten # 17

Året, der gik

Som alle andre tænker jeg også meget over det forgangne år, når man nærmer sig et nyt. Det lægger bare op til, at man stopper op i sin travle hverdag, tager en dyb indånding, reflekterer og puster ud, mens man giver slip og plads til det nye år.

For mig har 2015 uden tvivl været det hårdeste år nogensinde. Det er året, hvor jeg for alvor kom til at stå på egne ben. Selvom Heine og jeg gik fra hinanden inden årsskiftet, var han der stadig i dagligdagen til at tage sig af drengene, som endnu ikke var begyndt i institution, mens jeg afsluttede min praktik. Fra januar var drengene og jeg altså helt alene med et nyt semester, en ny hverdag i børnehave og dagpleje og kun tre navne på postkassen. Det har været vildt! En følelsesmæssig rutsjetur og en hård dagligdag med gøremål nok til adskillige voksne individder. Jeg er vokset med opgaven – uden tvivl, og tilegnet mig mine første bekymringsrynker, jeg har lært ufatteligt mange ting, som ellers var inddelt mellem Heine og jeg, og jeg er blevet enormt selvstændig – og måske også for selvstændig til ordentligt at turde regne med andre. For det har været stressende og kaotisk, og det kan det til dels stadig være, når man er alene med to aktive drenge på 2 og 3 år, har et fuldtidsstudie på en overgangsordning, der betyder dobbeltmoduler og manglende skriveuger til bacheloropgaven. Og dybest set savner jeg bare den der familieidyl, samhørighed og tosomhed, som vi havde indtil da, når det kommer til at være forældre.

Men det har også været året, hvor jeg har genset Paris, været på tøsetur i Amsterdam og oplevet Barcelona. Jeg har købt min egen bil, uddannet mig som speciallærer med 12 til eksamen, erhvervet mig 3 tatoveringer, sprunget ud som vegetar og flyttet for mig selv for første gang nogensinde. For første gang har jeg selv søgt, fundet og udvalgt et hjem, jeg har selv lagt depositum, og jeg har alene skrevet under på en lejekontrakt. Jeg har selv indrettet mit og drengenes hjem, og her har jeg fundet hvile. Hvile i mig selv.

Noam er fyldt 3 og smed indenfor 5 dage både sut og ble tilbage i starten af foråret. Han er en helt igennem fantastisk og empatisk dreng, han hjælper glædeligt, stiller spørgsmål og suger viden til sig. Han taler, fortæller, joker og reflekterer enormt meget. Højlydt. Theo er fyldt 2 og er for alvor begyndt at komme ud af sin skal. Han har fået et rigtig flot sprog, og han fjoller simpelthen noget så bedårende meget. Og så er de hinandens bedstevenner, som de begge selv siger.

Og hvad skal der så ske i det her år? Jeg har bundærligt ikke haft overskud til at finde på diverse, kreative nytårsforsæt, men jeg håber, at 2016 bliver knap så tyndhåret og efterlader ikke nær så mange ar på sjælen. Jeg håber, at året bliver fyldt med nyt gåpåmod, overskud, kærlighed og oplevelser. Jeg ved, at 2015 rundt regnet også har været et oplevelsesrigt år for mig, og at jeg har været så heldig at have muligheden for at kaste mig ud i at prøve nye, til tider grænseoverskridende ting. Jeg ved, at året har været med til at forme mig og finde min vej tilbage, men der er også sket enormt mange ting, jeg gerne vil gå udenom, og følelsen af komplet underskud og knap nok magte morgendagen har jeg virkelig lyst til at efterlade i det forgange år.

Jeg har netop lige afsluttet mine første undervisningstimer i min allersidste praktik, og for første gang står jeg også her alene: alene i praktikken, alene om forberedelse, evaluering og den 10 siders lange skriftlige rapport dertil, alene om hverdagen og drengene, der netop også er tilbage i deres hverdag efter en lang juleferie med sene aftner og morgenhygge under dynerne. I år afslutter og færdiggøre jeg omsider også den uddannelse, som med 2 barsler har stjålet nogle år. Men hvad der skal ske derefter, venter også jeg spændt på at finde ud af. Ligesom med resten af året.

Godt nytår til jer! Jeg håber, at I havde en fantastisk aften og kom godt ind i det nye år med dem, I ønskede, ved jeres side.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forresten # 17