Dadelkugler og nederen forældre

Post-operation

Det er lidt over en uge siden, at jeg fik min brystforstørrende operation hos Nygart, og nu fandt jeg omsider lidt overskud til at opdatere jer.

Operationen gik rigtig godt! Vi kørte af sted tidlig lørdag morgen med drengene bag i bilen, som vi smed af hos Heine, inden vi vendte snuden ind mod Nygart. Derinde blev jeg taget imod sygeplejersken, min kirurg, Thomas og anestæsilægen, som alle skiftevis gennemgik de sidste informationer med mig, tog billeder, udleverede badekåbe, hætte og strømper. Alle enormt professionelle, alle enormt søde og imødekommende. Allerede selvsamme aften sendte Thomas mig en SMS og spurgte, hvordan det gik, og om morgenen ringede sygeplejersken mig op for at spørge om det samme. Jeg føler i den grad, at jeg er blevet taget godt og kærligt om. Jeg har været tryg under hele forløbet og vil til enhver tid altid anbefale Nygart.

Som jeg tidligere har fortalt, var jeg som sådan ikke nervøs for hverken narkose eller operationen, men jeg var meget spændt på de efterfølgende smerter. Sygeplejersken fortalte, at det for nogen føles lidt ligesom, når mælken løber til, brysterne er spændte, og man måske endda flirter lidt med en brystbetændelse. Har man ammet, er det en følelse, man kan forholde sig til. Og jeg vil egentlig gerne give hende ret i det, for det er faktisk sådan det føles. Og så lige med en elefant ovenpå brystkassen, så man har rigtig svært ved at få vejret. Men for mig var det hurtigt ovre. Det var klart værst det første døgn, hvor jeg blev overrasket over, hvor meget man faktisk bruger sine brystmuskler. Bare det at rykke ud i toilettet var smertefuldt det første døgn, at tage sele på var komplet umuligt, og med mine ikke-eksisterende mavemuskler måtte jeg også få hjælp til at sætte mig op og ned i henholdsvis seng og sofa.

Vi valgte som sagt at overnatte hos Heine, og mens Noam var helt forstående omkring det hele og stolt gav mig strømper på og icetea i hånden, har det været rigtig svært for Theo-puttebarnet, som SÅ gerne vil sidde opad sin mor altid. Men taget hans alder i betragtning er jeg virkelig imponeret over hans empati-følelse.

Torsdag kom drengene så hjem igen, og da havde Heine gennemgået det hele med Theo så meget, at han var og fortsat er rigtig forsigtig omkring mig nu og lige dobbelttjekker med mig, inden han krammer eller hviler sig opad mig. Han er bare mors dreng, det kommer vi ikke udenom 😉

Dagene optil, at drengene kom hjem, gik bare på at restituere. Jeg lå skiftevis enten på sofaen eller i sengen, mens søde besøgende alle har sørget rigtig godt for mig. Inden operationen havde jeg sørget for at handle en masse mad ind, rengøre og vaske i bund, og det har klart kommet mig til gode.

Jeg synes, at der har været en markant forbedring fra dag til dag. Jeg er imponeret over, hvor hurtigt det er gået, og hvor hurtigt jeg har været nogenlunde selvkørende.

Tirsdag måtte jeg omsider tage mit første bad, og men et godt tip er klart at få hjælp, da det praktisk talt var umuligt at putte shampoo i håret ift den bevægelse, det kræver. Men allerede onsdag kom jeg selv i tøjet, og torsdag klarede jeg helt selv hårvasken.

Fredag var min søster her hele dagen, hjalp til med drengene, handlede ind med mig og lavede mad til os. Lørdag var min mor her og gjorde de samme ting. Natten til søndag droppede jeg mit smertestillende, som allerede efter 4 dage kun består af Panodil og Ipren, men dét havde jeg klart undervurderet, så jeg tager fortsat mit Panodil og Ipren på minuttet.

I dag har jeg så kørt bil selv for første gang, da drengene skulle i institution. Jeg må nok indrømme, at jeg ikke føler mig helt klar til dét. Det er virkelig anstrengende at skifte gear, men heldigvis har jeg haft fri i dag, så det har kun været en kort tur frem og tilbage. I morgen skal jeg til Århus og have fjernet stingene hos Nygart, og jeg er lidt spændt på turen derop, men jeg må køre i god tid. Offentlig transportmiddel er desværre ikke en mulighed, når jeg både skal have afleveret fiduserne, til konsultation i Århus, mødes med studiegruppen, til undervisning i Silkeborg og tilbage efter drengene i Vejle indenfor X antal timer.

I morgen får jeg så “omsider” også en støttebh. Indtil videre er der plaster over arrene og en bandage rundt om brystkassen. Jeg glæder mig til at føle mig lidt bedre støttet og knap så blottet. Og mest af alt glæder jeg mig til at kunne sove i andre stillinger end på ryggen om et par uger. Med mit svaj i ryggen ligger jeg praktisk talt kun på balder og skuldrene, og det kan i den grad godt mærkes om morgenen, at jeg slet ikke har ordentlig støtte i lænden. Til gengæld er der minimalt med smerter i brysterne nu. Jeg føler en stikkende og jagende fornemmelse, som er meget normal, når nervebanerne er ved at finde sammen igen, og det er efterhånden kun det. Men generelt har jeg været heldig, føler jeg.

Jeg endte ud med 450 ml High profile, og det har jeg absolut ikke fortrudt. Det passer helt perfekt til min krop: huden er endelig fyldt ud igen, men brysterne er samtidig heller ikke for store.

Selvom brysterne stadig er lidt hævet, har man lynhurtigt kunne se, hvor flot et resultat, Thomas har lavet. Han er virkelig dygtig! Jeg er hverken blå eller gul eller grøn nogen steder, og arrene er bitte små i brystfolden. Og så sidder de jo bare ligesom de skal.

Mange har kontaktet mig og spurgt om pris. Min operationen kostede mig 28.000 kr plus forsikring til kapseldannelse. Med adresse i Jylland/Fyn får man en rabat på 2500 kr, fordi operationen foregår i København og de gerne ser, at man booker sig ind på et hotel eller lign i nærheden, så man er ved dem, hvis der skulle ske noget. Forundersøgelsen er hos Nygart ganske gratis, og støttebhen efterfølgende koster 400 kr.

2 kommentarer

  • Dorthe

    Hold nu K…, hvor ser det godt ud til dig, selvom du har rodet morgenhår og ingen make-up på… 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dadelkugler og nederen forældre