Med en nyerhvervet titel som single har jeg lagt absolut ingen planer for sommerferien. Som studerende har både Heine og jeg en lang sommerferie, som strækker sig indtil 1. september. Derfor har vi igen i år valgt at have 7/7 ordning, indtil vi nærmer os studiestart, hvorfor også drengene er så priviligeret at have en lang sommerferie væk fra hverdagens stress og jag. Men alligevel har jeg ikke lagt planer for vores ferie. Jeg vidste, at vi alle tre trænger til den såkaldte tøffetid, hvor vi tøffer rundt derhjemme uden at gøre dagens gode gerning, men hvor vi er iført nattøj, fordyber os i vores legetøj, kobler fuldstændig af og bare er i nuet. Naturligvis har vi også været rundt...

Lige for tiden tror jeg, at det er ret svært at være 2, næsten 3 år. Jeg har tit oplevet veninder med børn i samme situationer, men med Noam har jeg alligevel aldrig oplevet ham kaste sig sådan på gulvet og græde hysterisk. Alle steder. Over alt. Over intet. I hvert fald ser det nogenlunde sådan her ud, hvis jeg skærer mit eget æg forkert over eller beder Theo vente med at lukke køleskabet til, at jeg er færdig derinde. Eller når jeg beder ham vente med at gå ud ad døren. Eller når jeg fortæller ham, at han skal tage sutten ud ad munden. Eller når jeg hælder morgenmaden op for ham. Eller når jeg spørger, om han vil pakke...

Okay, så springer jeg ud i det. Pludselig har der været en lang pause på bloggen – også længere end jeg lige havde planlagt. Det beklager jeg, men der har været nogle ting, jeg har haft et behov for at bearbejde og reflektere over, inden jeg havde mod på at dele det med jer. Bloggen blev pludselig til et stress moment midt i det hele, og jeg har derfor haft mange overvejelser omkring at lukke den ned. Men nu er jeg her. Igen. De sidste par måneder er der truffet ret så store beslutninger. Har man fulgt med på Instragram, har man højst sandsynligt gættet sig til den første: Håndværkeren og jeg er ikke længere sammen. Og det er okay....