#Assholeparents

Ægte, dansk sommer

Med en nyerhvervet titel som single har jeg lagt absolut ingen planer for sommerferien. Som studerende har både Heine og jeg en lang sommerferie, som strækker sig indtil 1. september. Derfor har vi igen i år valgt at have 7/7 ordning, indtil vi nærmer os studiestart, hvorfor også drengene er så priviligeret at have en lang sommerferie væk fra hverdagens stress og jag.

Men alligevel har jeg ikke lagt planer for vores ferie. Jeg vidste, at vi alle tre trænger til den såkaldte tøffetid, hvor vi tøffer rundt derhjemme uden at gøre dagens gode gerning, men hvor vi er iført nattøj, fordyber os i vores legetøj, kobler fuldstændig af og bare er i nuet. Naturligvis har vi også været rundt omkring: vi har besøgt venner og familie, haft legeaftaler, været i Kattegatcenteret, Randers Regnskov og Legoland. Men det primære mål har været at koble helt af og være nærværende.

Desværre er vejret ikke just med os, og jeg har da også mange gange været enormt fristet af at tage en afbudsrejse med fiduserne: komme lidt væk og opleve andet end husets hvide vægge og stranden i Vejle. Men alligevel tilbageholder “vi-er-3-blondiner-alene-i-Spanien” tankegangen mig fra at tage springet.

I stedet befinder vi os netop nu i et lille ferielejlighed med min veninde, Sarah, og hendes søn, Philip, i Ringkøbing. Det er klart forfriskende at komme væk, men selvom jeg tit joker med, at den danske sommer varer lige omkring 3 dage, kunne det altså være enormt lækkert at iklæde mig min nykøbte bikini og spise is på stranden i Hvide Sande med drengene i morgen. Heldigvis er drengene ligeglade, så vi har da naturligvis også pakket gummistøvler og regntøj, hvis det danske sommervejr fortsætter i morgen, mens vi ser sandskulpturerne i Søndervig.

image

Og når vi kommer hjem igen? Jo, så tager vi igen én dag af gangen, nyder hinanden, nyder at have muligheden for at se tegnefilm kl 20.30 og nyder at sove længe den efterfølgende morgen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#Assholeparents