…

Det er nok de færreste, som ser frem til mandag morgen, hvor vækkeuret ringer alt for tidligt, alle er lidt for trætte og hverdagens travlhed atter banker på. I dag har ikke været nogen undtagelse for nogen af os herhjemme. Kenneths vækkeur ringede 5.30, for hans arbejdsplan er netop ændret: vagterne er blevet lidt længere, og fridagene er der blevet flere af. Det passer os egentlig mægtig godt, men når man sover i Vejle og arbejder i Vestjylland, så starter mandag morgen altså lidt en tand tidligere. Drengene snorkboblede og vågnede begge op til, at han var smuttet. I går var vi nemlig forholdsvis sent hjemme. Hele weekenden har vi tilbragt i Holstebro med en tur i badeland, fodboldkamp, guitar spil...

I takt med at drengene bliver større, mere reflekterende, men samtidig stadig meget umiddelbare og nysgerrige på livet, har de pludselig også en masse meninger, og det udløser en masse finurlige udsagn. Jeg har altid elsket babystadiet og det at have spædbørn, men gud, hvor er fiduserne altså blevet sjove. Derfor har jeg valgt, at jeg fremover vil dele nogle af de sjoveste momenter, der dagligt kommer fra min nu-næsten 3 årige og 4 årige. Hertil skal det lige nævnes, at Noam meget bebrejdende klokken lidt i 7 om morgenen snakkede til Kenneth, Theo og jeg, der alle lå sammen med ham i min seng.

Så er jeg bare overhovedet ikke klar med drengenes overtøj til vinter. Jeg har ikke engang fået undersøgt, hvilken ny flyverdragt der skal indkøbes. Så ved man bare, at ens kæreste er ret vild med en, når han helt frivilligt og af sig selv tilbyder at slå græsset. Og selv samme aften masserer mine fødder. He’s a keeper! Så har jeg prøvet shellack for første gang nogensinde, og dét bliver bestemt ikke sidste gang. Jeg er vild med, at jeg slipper for overhovedet at bruge tid på mine negle de næste 2-3 uger. Har jeg erhvervet mig min første parkeringsbøde nogensinde. For fuck sake altså! Er Theo simpelthen så glad for at gå i børnehave. Og det er Noam bestemt også glad for, at han...

Efter forelæsningerne i dag var jeg forbi Nygart til min afsluttende konsultation. Egentlig skal den finde sted 3 måneder efter operationen, men pga sommerferie har det været umuligt at få en tid, der passede. Derfor er jeg først her 5 måneder efter operationen kommet til. Jeg elsker at træde ind ad døren hos Nygart, jeg elsker stemningen og den imødekommendehed, man oplever allerede ved at stikke hovedet ind i venteværelset. Thomas, min kirurg, startede ud med at spørge, om hvordan jeg havde det, og om jeg var tilfreds. Så fandt han mine før-billeder frem, og jeg må indrømme, at jeg blev fuldstændig chokeret over at se dem. Dem behøver jeg absolut ikke at se nogensinde igen. Jeg har hele tiden...