Egentlig burde man mene, at drengene er enormt priviligeret. Ikke alene har de fortsat en tipoldemor, en håndfuld oldeforældre, men alle deres bedsteforældre lever også i bedste velgående. Af forskellige årsager er det dog kun min mor og hendes mand, de har en relation til. Deres farmor har de feks aldrig mødt. Det er en beslutning, Heine tog for mange år siden, og også jeg må respektere den. I sommers blev vi så del af en anden familie. En familie, der tog imod os med åbne arme, det største hjerterum og uendelig glæde. For os alle. Drengene fik to bedsteforældre, som er mere bedsteforældre end mange af deres biologiske. Det er nemlig ikke biologi, der determinerer et forhold. Eller ubetinget...

   

Jeg har altid haft det lidt stramt med billedvægge. Jeg har altid gerne villet have en, men shit, hvor synes jeg bare, at det så nemt kan gå galt. Rigtig tit, synes jeg, at resultatet ender helt rodet og forkert. I vores lille hus er stue og køkken delvist adskilt af en halvmur. Foran står sofaen lettere utraditionelt midt i rummet, og bagved – på væggen op mod halvmuren – kunne det lynhurtigt se tomt og trist ud. I stuen har vi vores 4 Ribba rammer fra IKEA med billeder af drengene, da de blev fotograferet i Silkeborg for et par år tilbage. I entreen hænger de samme rammer, blot i lille udgave, med de nyeste billeder, drengene fik taget ved vandet...

Først og fremmest: tusind tak for de søde ord både her, på Instagram og privat ? Jeg ved endnu ikke, hvad jeg gør med bloggen. Jeg har valgt at fornye domænet, men på det seneste har bloggen, som i sin tid var ment som et frirum, været lidt af er stress-moment. Der er så meget, jeg gerne vil sige og fortælle, men enormt lidt tid at gøre det i. Det giver bare sammenlagt frustrationer. Og dét er slet ikke meningen. Det tager glæden fra at blogge. Men indtil videre er jeg her da, og så får vi at se. I november var Kenneth og jeg ude og se det her skønne lille hus på 110 m2, som trængte til en...

Der har været stille på bloggen i noget tid nu, og det er der flere årsager til. Først og fremmest havde jeg den allerførste eksamen på uni, som krævede fuld fokus. Det nye modul er nu begyndt, og vi er mere optaget end nogensinde før. Dernæst har jeg faktisk det sidste halve år tænkt rigtig meget i at lukke bloggen ned. Jeg har nu blogget i over 5 år, og det har for mig altid været et frirum, hvor jeg har kunnet dele alt om graviditet, fødsler, mor-kroppen og senest mit brud med mine børns far, samarbejde og om at starte forfra i livet. Her over to år senere er jeg endelig dér i mit liv, hvor jeg har fundet...