Hverdagen kalder

DIY køjeseng + Ikea Stuva

Mens én var til forelæsning og en anden havde døgnvagt, var en tredje – jordens sødeste svigerfar – forbi og bygge en seng til fiduserne. Og dén er vi alle enormt glade for for!

Sengen er bygget ovenpå 2 Stuva skuffer fra Ikea, som hver især er fyldt op med henholdsvis Lego Duplo og Lego Junior. Det er smadder praktisk! For legetøj fylder vanvittigt meget. Generelt er jeg virkelig glad for Stuva systemet fra Ikea. Jeg elsker det tidsløse, rene design, og så er virkelig rart, at alt legetøjet hurtigt kan gemmes væk. Det fjerner lynhurtigt rod, som et børneværelse ellers nemt kan blive druknet i. Samtidig har drengene også virkelig nemt ved at rydde op. Alting har sin plads i en skuffe, skab eller kasse, og det er fuldstændig overskueligt for dem selv at rydde op og finde frem, når nu de ved, hvor alting præcist hører til.

Sengen er 180×83, så den passer med vinduet, men også blev bredere end deres Leandersenge, som er relativt smalle. Derfor fik jeg skåret skummadrasser ud på mål hos Skumhuset i Aarhus, som både har en rigtig fin service og var hurtige, men også har rimelige priser.

Drengene var som sagt blevet tilbudt hver deres værelse i huset, men takkede pænt nej. Derfor gjaldt det om at tænke kreativt, så pladsen blev bedst muligt udnyttet, og det har vi formået ret godt, synes jeg. Vi er i hvert fald virkelig glade for løsningen, som både er praktisk og fin at se på. Jeg er i hvert fald ret imponeret over, at min kære svigerfar lige byggede den på et par timer blot efter min tegning, jeg hurtigt havde kradset ned til ham. Og så er der ingen tvivl om, at Noam føler sig ret så stor, når han efter godnathistorie selv kravler op og lægger sig, alt i mens Theo putter nede i hulen under ham.

3 kommentarer

  • […] de kunne få deres værelse, var der ingen af dem, som ønskede det. Derfor fik drengene lavet den fineste køjeseng, og ekstraværelset blev brugt til opbevaring. Altså lige indtil der gik redebyggeri og voksende […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Fantastisk! Jeg har lige netop siddet i dag og uden held søgt efter en køjeseng som den. Vi har to børn, der skal dele et ret lille værelse. Jeg kunne vel ikke få din/svigerfars præcise opskrift på sengen? Hvilke senge har I fx brugt oven på skufferne?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Simone

      Han har lavet sengen efter en tegning, jeg har lavet med mål 😉 Ellers måtte du såmænd gerne, men den er smidt ud. Med undtagelse af Stuva skufferne er alting lavet fra bunden. Han har været forbi et byggemarked og købt tykke plader og massevis af træ, og så har han ellers skåret alting ud og til, så det passede med de ønskede mål, så der er ikke brugt købe-senge ovenpå skufferne.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hverdagen kalder