Ude-børn

Velkommen til

Hej og velkommen til vores nye base.

Tilbage i marts kontaktede allersødeste Esme mig. Hun havde planer om at starte en fælles platform for mommybloggere og spurgte derfor, om jeg havde lyst til at være en del af det. Og selvfølgelig har jeg det! Helt uden tøven og tvivl. Esme har jeg selv fulgt, siden vi begge var gravide tilbage i 2011. Jeg synes, at det er så sejt, at hun har kastet sig ud i det her kæmpe projekt, og jeg støtter hende hjertens gerne hele vejen. Faktisk blev jeg både beæret, glad og stolt over overhovedet at være blevet spurgt, så det er klart, at jeg virkelig gerne vil være en del af det her. Jeg glæder mig helt vildt. Så tusind tak for det, Esme 🙂

Og til de af jer, der ikke kender mig: Jeg hedder Simone, og jeg står bag Drengelopper på dens 6. år. Jeg er 27 år, vegetar, læreruddannet og cand. pæd. pæd. psyk. studerende. Og så er jeg mor til pseudotvillingerne med det lyse hår og store, blå øjne, Noam fra 2012 og Theo fra 2013. Jeg er komplet sucker for indretning, afhængig af oreois, den sidste lærer i verden, der ikke drikker kaffe og vanvittigt forelsket i min guitarspillende kæreste, Kenneth, som er jordens bedste bonusfar til fiduserne. Sammen bor vi i et lille, gult murstenshus en spytklat fra Herning med vores kat – endnu et hankøn på adressen.

Bloggen handler altså mest af alt om alle mændene i mit liv 😉 Her finder I alt fra hverdagslivet med småbørn og co-parenting til inspiration til kødløst mad, indretning og alt det midt i mellem, når man er en lille familie på 4.

Jeg håber, at I har lyst til at læse med <3

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ude-børn