Baby-liste

At være kærester med en blogger

Jeg har tit tænkt over, hvad bloggen her mon har af betydning for drengene senere hen. Jeg startede som bekendt bloggen i mangel på graviditets- og morblogs tilbage for 6 år siden. Den gang fungerede bloggen som en form for dagbog, som jeg aldrig havde forestillet mig ville nå hertil, hvor jeg er nu. Derfor var den ikke alene meget personlig fra starten, men jeg overvejede heller ikke at ændre mit eller Noams navn til et-eller-andet, som ikke vil kunne googles senere hen af arbejdsgiver eller hvad, der end kan have betydning for drengene senere hen. Derudover viser jeg jo også billeder af os alle uden samtykke fra drengene, men efter 6 år virker det bare tåbeligt og uoverskueligt at censurere og ændre på hele bloggens indhold og koncept.

Tidligere har jeg da også oplevet medstuderende eller veninder, som af omveje har hørt om noget på bloggen, og jeg har da klart oplevet selv på egen krop, hvor grænseoverskridende det kan være at lukke op for fremmede, jeg ikke engang kender navn eller ansigt på, når jeg deler noget her. Men det er trods alt mit valg og mig selv, der står til ansvar for netop det.

Men ét er at være barn af en blogger, og at bloggen måske enten ikke eksisterer om 10 år eller blot er druknet i alle andre blogs, men hvordan er mon så at være kærester med en blogger, hvor nutiden er relevant og aktuel?

Først og fremmest er der jo lige hele det der fotograf-aspekt, som jeg ved, at Kenneth absolut hader. Jeg har i hvert fald hverken stativ eller fancy kamera, så ofte må han stå med mobilen i hånden og med et opgivende ansigtsudtryk klipse bare lige én sidste gang, selvom det i virkeligheden er 3. gang a 20 sæt billeder, og der ikke er meget, der har ændret sig. Og jeg forestiller mig bare, hvordan den ene blogger-kæreste efter den anden ufrivilligt har fået påført sig dén rolle bag kameraet, og hvordan han er ligeså opgivende, som min kæreste er. Jeg ved, at Kenneth inderligt hader det, og jeg ved, at jeg skal både tigge og bede, plage og forberede ham på, hvis der er noget helt særligt, jeg har i tankerne. Selv hvis han er med på billedet gider han ikke re-takes, og dét kommer jeg altså aldrig udenom. Der er altid lige en vinkel, der får mig til at se tyk ud, en hånd, der er placeret forkert eller et billede i bevægelse. Så det tager både tid og forsøg. Stakkels mand 😉 ..

Jeg har som sagt altid været meget personlig på bloggen. Jeg har vist billeder af strækmærker og navlebrok, jeg har endda vist billeder fra drengenes fødsler – omend det ikke er billeder i ‘the moment’, men af sober karakter. Jeg har blogget – og brokket – om hårde tider med søvnløse nætter og pseudotvillinger. Jeg har indviet den virtuelle verden i den skilsmisses-lignende situation, jeg stod i for 3 år siden med alle dens følelser, frustrationer og kampe – noget som Heine, drengene far, da heller ikke just har været fan af.

Det sidste års tid har jeg været meget åben omkring mit og Kenneths forhold og vores liv, og senest fik jeg endda udgivet en revideret udgave af et personligt indlæg af Kenneth i sin faderrolle i Dagens.dk. Kenneth er som person enorm privat – sådan virkelig privat. Som i at han heller ikke henvender sig til sine venner med brok og problemer, men i stedet agerer ‘os-mod-hele-verden’ privat. Og det beundrer jeg ham til fulde for. Jeg elsker, at jeg er hans fortrolige og at han trods alt altid er fuldstændig åben og ærlig overfor mig. Bliver han spurgt, hvordan han har det eller hvordan det går på arbejdet, er hans svar typisk “Fint” – kort og kontant, mens jeg til gengæld får en fuldstændig detaljeret beskrivelse af hans dag og indre. Jeg har haft en veninde, siden jeg var 14, som jeg straks brokker mig til eller min mor, jeg kan ringe til og have brug for at råbe overfor i ren frustration. Men jeg elsker Kenneth for hans konstante fortrolighed mellem os, og jeg respekterer til fulde også, at der er nogle ting, som bare er mellem mig og ham. Så på den måde er jeg da også blevet mere privat, end jeg måske tidligere har været overfor veninder og familie. Men jeg har stadig en blog, og jeg er fortsat personlig her. Derfor tror jeg, at indlægget i Dagens.dk for ham var grænseoverskridende. Jeg tror, at han stod med en ambivalent følelse af at være stolt over mig, men samtidig føle sig blottet. For jeg tror ikke, at han altid har vænnet sig til tanken om bloggen, så pludselig at se sit billede og læse om sig selv på et andet medie også, var uden tvivl underligt for ham. Også selvom der absolut intet grimt stod, og at han personligt har al grund til at være stolt over sig selv og sin person.

Jeg tror ikke altid, at vi morbloggere tænker over, at det ikke kun er vores liv, der bliver udstillet, men også vores børn og deres fædre, vores kærester, familier og venners liv. Jeg ved, at min blog ville ikke være det samme, hvis jeg hverken viste billeder, nævnte navne eller indviede folk i privatlivets sfære. Min blog ville absolut blive meget overfladisk, men det er måske heller ikke helt dumt at træde et skridt tilbage ind i mellem og tænke over den effekt, det kan have på vores omgivelser, når vi deler alt og intet. For ærligt kan jeg da godt have lidt ondt af vores mænd over, at de ikke alene ufrivilligt står bag kameraet, men også figurer på skærmen, når vi mødre taster derud af.

2 kommentarer

  • Stærkt indlæg! Jeg går med samme tanker ift til min datter på 6 måneder, som jeg helst ikke deler billeder af. jeg kalder hende konsekvent remouladen eller remouladeprinsessen og det er måske heller ikke fedt, når hun bliver større. Men jeg vil gerne give hende muligheden for at være privat, når hun bliver større. Det er bestemt en refleksion værd – hvor meget vil man dele ud af sine nærmeste..?
    Kh Christina fra frufrilda.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • jeg har blogget i 10 år og tager selv mine billeder eller sommetider min datter hun er 14 år min mand hjælper meget sjælent men han blander sig ikke i min blog … jeg skriver så heller ikke så meget om ham … min 5 børn er næsten voksede op med at de har været med på min blog og venner kender alt til min blog .. min mor læser med ,med glæde 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Baby-liste