Lillebrors vej til verden

Som I ved, var jeg gået over tid med lillebror. Noget, vi absolut ikke så komme. Og efter turen sidste lørdag på fødegangen med regelmæssige plukveer, der stoppede efter 12 timer, havde jeg efterhånden mistet tiltroen til, at min krop selv kunne starte fødslen for alvor. 41+0 ville fødegangen tilbyde at tage vandet, og jeg havde nok indstillet mig på, at fødslen først dér ville ske.

Jeg havde fået hindeløsning mandag og tirsdag i sidste uge, som ikke satte gang i spor. Tværtimod. Torsdag fik jeg igen løsnet hinder, som bød på blødning, få plukveer og hård livmoder modsat de forrige, men intet mere. Fredag havde jeg derfor en aftale med jordemoderen om endnu et forsøg, men da hun undersøgte mig, var der ikke nogle hinder at løsne. Lillebror var også kommet lidt længere ned, jeg var åbnet 4 cm, og der var minimal livmoderhals tilbage, som hun så kunne massere lidt som det eneste.

Jeg nåede kun lige at sætte mig op på briksen, så var den første, bidende plukve der, og vi nåede kun lige ud til elevatoren, som vi ellers pænt måtte kigge på, mens den åbnede sig, da den næste plukve kom. Vi nåede også kun lige ned i bilen, før jeg sad og lavede vejrtrækningsøvelser, og hurtigt kunne vi se, at de kom med 5 minutter i mellem af ca 50 sekunders varighed. Så vi hentede straks drengene i børnehaven, Kenneth smuttede ud og handlede ind, og jeg sad i sofaen og forsøgte at bide smerterne i mig så meget som muligt, mens jeg koncentrerede mig om drengenes tilstedeværelse.

Efter halvanden time fra første ve ringede Kenneth til sine forældre, som havde tilbudt at tage drengene under fødslen, for at advare dem om, at fødslen muligvis var igang. En halv time senere ringede jeg så til jordemoderen, da veerne fortsat kom med 4-5 min i mellem og nu varede over 1 min. Hun valgte straks at køre ind efter sit udstyr på fødegangen og så sætte kurs mod os. Kenneth ringede derfor igen til sine forældre, som ligeledes startede bilen, og de kom så lige efter jordemoderen. I mens gjorde Kenneth klar herhjemme: han fik rykket spisebordet, lagt afdækningsfilt på gulvet og hentet karret ind fra carporten. Drengene skiftes til at hjælpe ham, pakke lidt legesager og sidde ved mig. Theo var meget fokuseret på at sidde ved siden af mig og ae maven, når veerne bød sig på, og de var bare så gode og hensynsfulde.

Omkring 2,5 time fra allerførste ve på briksen var drengene så pakket, hentet og kørt mod Holstebro, hvor de skulle hygge med julekalender og fredagsslik.

Jordemoderen undersøgte mig med det samme, de kørte, og jeg var nu åben 5 cm med intet livmoderhals tilbage. Så vi ventede blot på, at karret ville være fyldt nok op til, at jeg kunne sætte mig deri. I mellemtiden lavede Kenneth en varmepude ud af et lille gæstehåndklæde i kogt vand puttet i en pose og viklet ind i et tørt håndklæde, som jeg så kunne have liggende på maven, når veerne troligt meldte sig.

Med det samme, karret var fyldt op, hoppede jeg op i det. Følelsen af det varme vand er så ubeskrivelig lindrende, og uanset om man har lyst til en vandfødsel eller ej, kan det absolut anbefales at bruge ventetiden i et kar. Sådan har jeg i hvert fald oplevet det i alle mine tre fødsler.

Under fødslen havde jeg overhovedet ikke en fornemmelse af klokken og uden ur i stuen var det da også få gange, jeg fik tjekket op på det. Jordemoderen tjekkede lillebror med jævne intervaller, som under hele fødslen havde det rigtig fint. Jeg kunne tydeligt mærke hans hoved rotere gennem mit bækken og hvordan pressetrangen blev stærkere og stærkere. Omkring kl 19 var jeg åben 8 cm, og det var uundgåeligt at presse bare lidt med under hver ve. Klokken 19.22 gik mit vand så af sig selv. Det er allerførste gang, jeg nogensinde har oplevet det, men følelsen gav en kæmpe lettelse. Blot 8 minutter og 3 presseveer senere blev lillebror født i vandet midt i vores stue kl 19.30 nøjagtig 5 timer efter første spæde ve.

I den sidste tid havde jeg armene over siden af karret og hovedet mod Kenneth, som holdt om mig, pustede med mig og kyssede mig på panden. Han var simpelthen noget så rolig under hele fødslen og en kæmpe støtte. Tak for dig ?? Lillebror blev derfor født, mens jeg sad halvt på knæ og efter at have vendt mig om, tog jeg ham selv op ad vandet, lagde ham på mit bryst og med tårer i øjnene kyssede både ham og hans fantastiske far. Lillebror scorede øjeblikkeligt 10 på apgar scoren.

Dér i vandet lå vi så i nogle minutter med et håndklæde over os, indtil jeg med ham i armene trådte ud ad karet og ind i sengen i soveværelset, hvor moderkagen straks blev født.

Kort tid efter var vi atter tilbage i stuen, lillebror var godt igang med at sutte, Kenneth havde sørget for mad og sammen med jordemoderen fik vi lidt rundstykker at spise. Efterfølgende blev lillebror vejet og målt til 4060 gram og 52 cm og dermed både 500 gram større end skønnet og min absolut største baby. Jordemoderen fik skrevet de sidste informationer på computeren, inden hun igen smuttede ud ad døren og vi havde resten af aftenen for os selv. Bare os tre.

Om lørdagen hyggede fiduserne fortsat hos bedsteforældrene, som havde arrangeret skattejagt, legobyggeri og breve til julemanden. Om eftermiddagen kom de så hjem med mor/barn blomster og æbleskiver meget spændte på at møde deres lillebror. De har overhovedet intet manglet, mens vi har nydt det første døgn alene med lillebror med fuldstændig ro og koncentration til amning, søvn og nærvær.

Fødslen har altså været fuldstændig fantastisk, det var enormt hyggeligt og trygt at føde hjemme. Det har været rart at slippe for at skulle frem og tilbage, at pakke en lille baby ind i tøj og autostol blot 4 timer efter fødslen, men i stedet blot har kunnet placere sig lige præcis dér, hvor man hører til. Ingen jag eller stress, blot hjemlige omgivelser og hygge. For Kenneth har det også været rigtig rart at være hjemme. Han har slet ikke følt sig overflødig eller rastløs modsat fødegangen i de 12 timer forrige lørdag. Han har haft frihed til at bevæge sig rundt og samtidig brugt ventetiden på at ordne en masse praktisk både før, under og efter fødslen.

Når man føder hjemme, bliver man dagen efter ringet op af jordemoderen, som følger op på trivslen hos både mor og baby. Ligeledes bliver også ørescreeningen og hælprøven foretaget derhjemme, hvor jordemoderen kommer ud til en. Lillebror og jeg er altså meget priviligeret og har endnu ikke bevæget os udenfor døren. I stedet putter vi herhjemme i nattøj i vores lille boble.