Når drømme går i opfyldelse

Der har været stille på bloggen. For stille. Men vi har været travlt optaget af andet end baby, bleer.. og en eksamensopgave tilbage i starten af det nye år 😉

Kenneth og jeg gik nemlig ind i det nye år med et brændende ønske om at købe hus. Banken havde sagt “go” for det, så på alle Kenneths fridage har vi set på det ene hus efter det andet. Med en fin købesum på lommen og en beliggenhed i Vestjylland tænkte jeg, at det måtte være piece of cake. At vi måtte vælte i muligheder. Men det gjorde vi ikke, udbuddet var lille og hurtigt blev vores krav, ønsker og købspris revideret gang på gang.

Men omsider fandt vi et skønt, renoveret hus fra 1950’erne. Godt nok på to plan, godt nok med mindre m2 pr plan som ønsket, godt nok med beboelig kælder, godt nok med for få børneværelser, godt nok til en højere pris end vi ville give og godt nok med både K2 og K3’ere. Vi var ganske få minutter fra at byde, da jeg spontant vælger at tjekke grunde ud efter at have set endnu en reklame for nybyg på facebook. Og dér faldt vi over en. Faktisk en håndfuld eller to, som netop var nedsat med 50%. Pludselig stod vi altså med så lav en pris på en grund, at jeg var nødt til at se, hvad sådan et nyt hus egentlig koster at bygge. Hurtigt fik jeg googlet en pokkers masse omkring diverse typehusegfirmaer og få dage efter sad vi til møde med en byggerådgiver fra Huscompagniet, som et par timer efter havde begge vores underskrifter på et spritnyt hus.

Det har altid været min drøm at bygge nyt hus, men jeg har aldrig troet, at mit første hus ville være et, jeg selv har bygget. Det har været så surrealistisk, og vi er stadig slet ikke til at få ned på jorden igen. Vi glæder os helt vanvittigt! Det er en sindssyg spændende proces at vælge præcis dén grund, man ønsker og være med til at designe og tegne, hvordan huset skal se ud, hvordan plantegningen skal være, hvilket køkken man ønsker og placering af stikkontakter. Og mange mange flere valg. Faktisk kan det være en anelse overvældende, for ens tilvalg betyder samtidig fravalg af andet, og pludselig føler man, hvor permanent ens valg omkring klinker og mursten er.

Og nu til placeringen.. Vi skal flytte til Holstebro! Dét er nok en sætning, jeg aldrig nogensinde havde troet, at jeg skulle sige. Noam og Theos far er fra Holstebro, og aldrig nogensinde har jeg tænkt, at det da er der, jeg skal købe hus. Eller bygge hus. Men i virkeligheden handler det ikke om byen, det handler om menneskerne i byen. Da jeg mødte Kenneth, boede han også i Holstebro. Det meste af hans familie, hans forældre, bedsteforældre, bror, fætter, og venner bor i Holstebro, og det er klart, at han ikke alene savner nemheden ved at smutte spontant forbi dem alle, men at vi også ønsker at være nær dem, der hjælper os i dagligdagen. For når jeg kommer tilbage fra barsel, er færdiguddannet og i arbejde og Kenneth fortsat har døgnvagter, så får vi helt sikkert brug for en hjælpende hånd med tre børn, tilstedeværelsespligt som lærer og de mange pædagogiske møder om aftenen, der følger med. Men vigtigst af alt savner vi at være blot 5 minutter fra alle og at vi uden for meget planlæggen kan se hinanden. Og dét gør drengene uden tvivl også, som længe har beklaget sig over afstanden til farmor og farfar.

Huset står færdig til oktober, og lige nu er vi i processen med at få det sidste på plads i plantegningen. Vi skal bygge et hus på 166 m2 med 5 soveværelser og 2 badeværelser. Murstenene er valgt og den geotekniske undersøgelse af jorden er bestilt. Vi har valgt Merkur mursten med hvid mørtel, sort valm tag og antracitgrå vinduer og døre. Så langt så godt. Så mangler vi blot alle de indvendige valg, men det er en virkelig spændende proces og en kæmpe drøm, der går i opfyldelse.

Så lige dér skal vi bygge. Der skal vi bo, for den jord dér, den er vores.